Odense Kommune har netop indledt et formelt samarbejde med Kalundborg Kommune, som løbende mangler arbejdskraft blandt andet til de store biotekvirksomheder.

– Jeg håber, at mange odenseanere kan finde sig et nyt job i det vestsjællandske, og at for eksempel ledige, nyuddannede vil gribe muligheden for at få taget hul på arbejdslivet. At komme i job er helt afgørende for at kunne få en god livskvalitet, siger beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholt.

Odense indtager en 5. plads i ledighedsplaceringen i november 2023. Dvs. Odense har landets 5. højeste ledighedsprocent. I oktober 2023 havde Odense landets 6. højeste ledighedsprocent.

Den aktuelle ledighedsprocent er 3,4 %, svarende til 3.574 fuldtidspersoner.

For hele landet er ledighedsprocenten steget fra 2,8 % i oktober 2023 til 2,9 % i november 2023.

Foto: ABW