Fra Høng i syd til Kalundborg i nord langs østsiden af Tissø med bus 545. Tove Tieldow viser de smukkeste udsigter og fortæller om spændende historiske dramaer.

Busrute 545 kører mellem Kalundborg Station og Høng Station, og har undervejs 32 stoppesteder. Den køre over Sæby, forbi Tissø og igennem Jerslev og Ubby og via Årby.

Tove Tieldow har sammensat et foredrag, hvor hun viser de smukkeste udsigter og fortæller om spændende historiske dramaer, – alt sammen fra lokaliteter, som man kan se fra bus 545.

Alt dette sker onsdag d. 27. oktober i Jorløse Forsamlingshus, Jorløse Byvej 23, 4470 Svebølle. Aftenen begynder med spisning kl. 18.00, og kl. 19.30 begynder Tove Tieldow sit foredrag. Billetter koster 100 kr. og er inkl. foredrag og spisning. Tilmelding sker direkte til forsamlingshuset på tlf.: 53292002.

Undervejs vises fotos på storskærm, mens lokalhistorien folder sig ud.

Blev Esbern Snare skubbet ned ad trappen af sin unge hustru, den smukke Helene? Hør om Sæbygård og Sæby Kirke, Arne Jacobsens sommerhus, Knud Hansens Galloway-kvæg, om pinaklerne på Årby kirke og meget mere.

Kollektiv trafik behøver ikke at være kedeligt!

Praktiske oplysninger:

Foredrag og spisning: Tove Tieldow: Ud og køre med bus 545

Dato: onsdag den 27.10.2021 kl. 18.00

Sted: Jorløse Forsamlingshus, Jorløse Byvej 23, 4470 Svebølle

Pris: 100,- kr. Billetten inkl. Spisning, kaffe og kage. Øl vand og vin kan købes. Fællesspisning kl. 18.00 / foredrag kl. 19.30 -21.30 Tilmelding til forsamlingshuset ved Karin Christensen, tlf.: 53292002

Læs mere på www.kalundborglif.dk

Foto: Trafikselskabet Movia