Melodigrandprix-vinderen Jakob Sveistrup gæster Jorløse Forsamlingshus med hjerte, indlevelse og særlig stor sangkraft

Siden Jakob Sveistrup vandt Det danske Melodi Grand Prix i 2005, har han stået på utallige scener i Danmark. Hans to første album solgte henholdsvis platin og guld, hvilket sikrede ham en plads blandt de kunstnere, der med garanti var kommet for at blive på den danske musikscene. Mange år senere rangerer han stadig som én af de dygtigste soul-og popsangere i Danmark.

Oplev Jakob Sveistrup med akkompagnement i Jorløse Forsamlingshus den 12. marts kl. 18.00 – 21.00.

Arrangementet sker i samarbejde mellem Jorløse Forsamlingshus og Liv I Forsamlingshusene.

Jakob Sveistrup synger med indlevelse, hjerte og stor kraft, når han med sin koncert ”Tænder på at synge for dig”, folder sit musikalske repertoire ud, der rummer både soul og pop, det stille og dét, med mere gang i. Jakob Sveistrup formidler sange, som om, de har ophav i de inderste kroge af hans sind. Jakob Sveistrup kan synge med en styrke, der kan give selv den mest garvede lydperson udfordringer og formår samtidig at skifte til en falset så klar og ren, at hårene rejser sig. Dermed er man sikret en oplevelse med en stor sanger, der giver genklang i krop og sjæl.

Jakob Sveistrups ærlige, sikre og charmerende måde at stå foran sit publikum på gør hver koncert til en personlig oplevelse for alle. Jakob Sveistrup kræver noget af sit publikum, men kun fordi, han kræver endnu mere af sig selv. Han taler med sit publikum, griner med sit publikum, er stille med sit publikum. Han siger selv, at han har brug for, at folk giver noget tilbage, for at han kan præstere 120%. Se derfor frem til en tilstedeværende oplevelse med de bedste sange fra Jakob Sveistrup.  

Jakob Sveistrup udkom i 2018 med albummet ’In Your Face’. Et album, der høstede flotte anmeldelser og som sikrede Jakob Sveistrup et stort antal live-koncerter rundt i det danske land. Lad Jakob Sveistrups soulede univers flyde over dig denne aften og nyd en fed koncert med et særligt stort nærvær.

Praktisk info:

Kl. 18.00 Fællesspisning 

Kl. 19.00 Jakob Sveistrup med akkompagnement

Pris: kr. 250,- Prisen er inkl. fællesspisning og koncert.

Der vil være salg af øl, vin, vand.

Billetter købes på: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/e5e0f8kbzr 

Eller hos Karin Christiansen på tlf.: 53 29 20 02.

Adressen er Jorløse Forsamlingshus, Jorløse Byvej 33, 4470 Svebølle.

Arrangementet sker i samarbejde med Liv i Forsamlingshusene. 

Pressefoto