Politirapporten

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet rykkede ud til uorden på et diskotek i Kordilgade, hvor en mand var blevet slået af en anden mand under ophold på dansegulvet. Politiet fik kontakt til en 26-årig mand fra Dianalund, som havde rødmen på den ene side af ansigtet og måske også havde fået en mindre tandskade, da han blev slået i hovedet en enkelt gang.

Foto: ABW

Politirapporten

En omsorgsfuld, 48-årig kvinde fra Gørlev Sj. henvendte sig til politiet, fordi hun havde fået et problem med en nu sovende, beruset mand. Anmelderen havde bemærket den spirituspåvirkede mand på gaden og havde budt ham indenfor, idet hun skønnede, at han havde brug for hjælp i den tilstand, han befandt sig i. Kvinden havde forsøgt at få hjælp fra det opholdssted, hvor manden reelt boede, men i mellemtiden var manden faldet i søvn på gulvet.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet modtog en anmeldelse fra en bilist, der ved Løve havde bemærket en kassevogn med anhænger, der havde forsøgt at stjæle diesel fra en tankstation. En politipatrulje fandt køretøjet forladt på en adresse i nærheden. Traileren blev umiddelbart taget med af politiet til nærmere undersøgelse.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet modtog en anmeldelse om en større uorden i og uden for en restauration i Kordilgade, så et par patruljer satte kursen frem mod stedet under anvendelse af udrykningssignaler. Ved politiets ankomst var der stort set faldet ro over gemytterne, hvor en 36-årig mand fra Kalundborg havde været en af parterne. Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen i den anledning.

Foto: ABW

Politirapporten

Solouheld på Favrbovej i Føllenslev, da en bilist mistede herredømmet over bilen og kørte ud på en mark, hvor bilen trillede rundt. Bilisten, en 41-årig mand fra lokalområdet, kom ikke noget alvorligt til, men havde svært ved at komme ud af bilen, der var ødelagt.

Foto: ABW

Politirapporten

En patrulje rykkede ud til en parkeringsplads ved Kalundborg Kommunes rådhus, idet mange kommunale køretøjer var blevet udsat for hærværk. Politiet kunne efterfølgende konstatere, at i alt 18 kommunale biler var blevet udsat for hærværk i form af rudeknusning, et ødelagt sidespejl samt punktering af i alt 44 dæk med en skarp genstand.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet sigtede indledningsvist en 35-årig mand fra Kalundborg for kørsel uden førerret i den personbil, som han førte ad Urhøjvej. Efterfølgende mistænkte politiet ham for at være påvirket af narkotika under kørslen, så han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet sigtede indledningsvist en 35-årig mand fra Kalundborg for kørsel uden førerret i den personbil, som han førte ad Urhøjvej. Efterfølgende mistænkte politiet ham for at være påvirket af narkotika under kørslen, så han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet standsede en stor 45-knallert, som blev ført af en 24-årig mand uden fast bopæl ad Centervej, Høng. Den 24-årige var i forvejen frakendt kørekortet og blev i øvrigt skønnet påvirket af både narkotika og alkohol under kørslen.

Foto: ABW

Politirapporten

En kugleraket røg ind ad vinduet på biblioteket i Høng, hvor den antændte en reol. Politi og brandvæsen rykkede ud, og branden blev slukket før den spredte sig. Reolen udbrændte og en væg fik en mindre brandskade. Der var en del sod og røg på biblioteket, så brandvæsnet luftede godt ud. Poltiet lavede en brandundersøgelse, som ikke gav grund til at mistænke, at raketten forsætligt skulle være skudt ind på biblioteket.

Foto: ABW

Politirapporten

En ung mand fra Slagelse havde været særdeles ophidset i et testcenter i Høng. Den unge mand var mødt op sammen med sin søster for at blive testet, men da personalet havde insisteret på, at de jvf reglerne skulle vise fuldmagt fra forældrene først, var den unge mand blevet rasende. Politiet har efterfølgende været i kontakt med manden og taget en adfærdskorrigerende snak med ham.

Foto: ABW

Politirapporten

En bilejer anmeldte, at hans bil var blevet stjålet fra hans adresse dagen i forvejen. Nu havde bilejeren netop fundet køretøjet forulykket på Søstremosevej i Kalundborg, hvor den havde store skader. Bilen blev stjålet i forbindelse med en privat fest på ejerens adresse i Kalundborg lørdag aften, hvor den blev stjålet med rette nøgle.