Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2024/03/12 til 2024/03/22.

Fredag:
Konfiskation af bil – Holbækvej, Kalundborg

Kl 11.20 standsede politiet en personbil ført af en 33-årig mand fra Ringsted selvom han ikke havde kørekort. Det var tredje gang, at han blev taget i at køre bil uden kørekort og på den baggrund blev bilen beslaglagt mhp. konfiskation. Føreren protesterede over beslaglæggelsen og ønskede den indbragt for retten. Bilen tilhørte en af mandens kammerater.

Håndgranat fundet i grusgrav – Gl. Skovvej, Svebølle – Kalundborg

Kl. 13.33 anmeldte en 31-årig mand, at han i forbindelse med arbejde i en grusgrav havde fundet en hårdgranat, som havde været igennem et sorteringsanlæg, om som havde splitten siddende. Den 31-årige mand havde evakueret området for personer og køretøjer og ringet 112. Ammunitionsrydningstjenesten (EOD) blev tilkaldt, og fik lukket luftrummet over området, inden granaten kl. 16.55 blev bortsprængt.

Pige i vandet – Banegårdspladsen, Kalundborg

Kl 01.50 kom der melding om, at en ung kvinde var faldet i vandet. Politi og ambulance blev tilkaldt til stedet og det viste sig, at en 29-årig kvinde fra Vestsjælland i beruset tilstand ved et uheld var snublet og faldet i vandet. Hendes kæreste var dog på stedet og han fik reddet hende op. Begge var noget kolde og chokerede men ellers ok.

Påvirket bilist – Elmegade, Kalundborg

Kl 09.24 blev en 66-årig kvinde fra København standset, da hun kom kørende i en personbil. Hun blev skønnet påvirket af alkohol og blæste da også promillen op på mere end det tilladte. Desuden kørte hun uden at bruge sikkerhedssele. Kvinden blev taget med på sygehuset til udtagning af blodprøve.

Påvirket mand på knallert – Slagelsevej, Kalundborg

Kl. 10.15 bemærkede en patrulje en knallert, som var afmeldt og uforsikret og som kørte med høj hastighed ad Slagelsevej mod Kalundborg centrum, og videre rundt i området imod færdselsretningen. I den forbindelse var knallertføreren tæt på at påkøre en cyklist og to børn på fortovet. En forbipasserende mand, der havde set kørslen spærrede vejen for knallertføreren, hvorfor knallertføreren påkørte et træ, hvorved han pådrog sig en rift. Knallertføreren, en 25-årig mand fra Kalundborg, som var påvirket af cannabis og som ikke var bar den lovpligtige styrthjelm, blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og for at have forvoldt fare for liv og førlighed, og han var anholdt, mens han fik udtaget en blodprøve til sagen, som afgøres på et senere tidspunkt.

Uenighed i trafikken endte i voldssag – Eskebjergvej, Kalundborg

Kl. 17.21 fik politiet anmeldelse om en voldelig episode i trafikken på Eskebjergvej, hvor flere mænd sloges. Da politiet kom frem, var der faldet ro på stedet, men en 27-årig mand fra Kalundborg havde fået et slag i hovedet med en svensknøgle, så der blev tilkaldt en ambulance.

Forud for optrinnet opstod en uenighed mellem to motorcyklister og en 19-årig mand fra Kalundborg, som begge kørte på Eskebjergvej. Den 19-årige bilist, og den ene motorcyklist stødte sammen i forbindelse med at motorcyklisterne ville overhale. Motorcyklisten, en 27-årig mand fra Kalundborg, tolkede det som om, at bilisten havde trukket bilen ud i ham med vilje, så motorcyklisterne kørte efter bilisten for at tale med ham.

Den 19-årige mand blev utryg og ringede til sin far, som kørte til stedet med nogle venner for at hjælpe sønnen. De mødtes på Eskebjergvej, hvor der opstod tumult imellem mændene. Den 27-årige motorcyklist blev det voldelige optrin slået i hovedet med en svensknøgle, og en 53-årig mand fra Kalundborg blev anholdt og sigtet for grov vold.

Den 27-årige blev undersøgt på skadestuen, og han havde ikke pådraget sig kritiske skader. Politiet afhørte vidner på stedet, og tog den sigtede med på stationen til afhøring, hvorefter sagen blev vurderet juridisk. Der var ikke grundlag for at fremstille den 53-årige i grundlovsforhør med begæring om varetægtsfængsling. Han blev derfor løsladt ud på aftenen, og kan forvente et retsligt efterspil senere.

Uorden – Dybekær, Gørlev, Kalundborg

Kl 17.54 kom der melding om at der var en uønsket gæst på en beværtning, som ikke ville forlade stedet. Heller ikke politiets formaninger om at han skulle forsvinde havde nogen effekt, så patruljen valgte at anholde manden, der ikke ønskede at oplyse, hvem han var. Ved ankomst til politistationen sparkede manden den ene politiansatte i hovedet. Manden blev identificeret som en 26-årig mand uden fast bopæl.