Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2024/04/26 til 2024/05/07.

Brand i askebæger ved kro – Mullerup Strandvej, Mullerup, Slagelse – Kalundborg

kl. 02.03 kørte flere patruljer og brandvæsnet til et alarmopkald om brand i en kro i Mullerup. Der var ingen synlige flammer, da de kom frem, men det viste sig, at der havde været ild i et askebæger, som stod på en trappe på førstesalen. Ilden spredte sig til en dør og videre til en væg og gulvet lige indenfor, før det blev slukket. Tre personer blev tilset for røgforgiftning i ambulancen, men ingen var kommet noget alvorligt til. Politiet optog rapport i sagen.

Knallertindsats – Lejre, Dåstrup, Osted, Gørlev og Jerslev

Færdselspolitiet var tirsdag morgen på knallertkontrol ved Allerslev Skole i Lejre, hvor der gennem nogen tid har været utryghed i lokalmiljøet pga unge, der kører for stærkt på deres knallerter på cykelstierne. Der blev testet syv knallerter hvoraf de tre kunne køre over det tilladte – hhv 59,4 km/t, 84 km/t og 53,8 km/t. Den ene havde desuden et nedslidt fordæk. Politiet vil nu tage kontakt til de unges forældre. Derefter fortsatte politiet videre til Dåstrup Skole ved Viby Sjælland, hvor fire knallerter blev målt. En af dem kunne køre for stærkt – 66,4 km/t. Den var desuden ikke indregistreret. Slutteligt blev også en ung mand standset i Osted – han oplyste selv, at hans knallert kunne køre 55 km/t.
I den vestlige del af politikredsen holdt lokalpolitiet også øje med unge på knallerter. I Algade i Gørlev blev en ung mand standset på en knallert, der kunne køre for stærkt, og derefter skete det samme for to unge på Skolevej i Jerslev. Også her blev der taget kontakt til forældrene – i det ene tilfælde med det resultat, at forældrene ville sætte sønnen til at slå græsset resten af sommeren som en passende sanktion.

Narkokørsel – Stationsvej, Svebølle, Kalundborg

Kl. 12.39 testede en patrulje en bilist, som de havde stoppet på Stationsvej i Svebølle, da han virkede påvirket. Testen bekræftede mistanken, så den 29-årig mand blev anholdt og taget med til en blodprøve. En 44-årig mand, som var passager blev fundet i besiddelse af ca. 2 gram hash og blev sigtet. Begge mænd var fra kommunen, og vil høre mere i deres sager senere.

Påvirket trafikant – Holbækvej, Kalundborg

Kl 18.30 kom en 54-årig mand fra Kalundborg kørende på sin knallert, da han pludseligt væltede. Han forsøgte flere gange at komme op på knallerten igen men havde tilsyneladende problemer med balancen. Et vidne på stedet skønnede at manden var så beruset, at han tilbageholdt ham og tog nøglen til knallerten fra ham. Det fik den 54-årige til at uddele et slag mod den forbipasserende, der havde grebet ind. En patrulje kom derefter frem og fik anholdt den 54-årige, der er sigtet for vold og for at køre påvirket af alkohol.

Påvirket bilist – Bredekildevej, Kalundborg

Kl 20.59 standsede politiet en personbil ført af en 24-årig mand fra Kalundborg, da der var mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer. I bilen blev fundet to ulovlige kanonslag.

Ulovlige knallerter, Banegårdspladsen, Kalundborg

Kl. 15.00 passede en lokalbetjent politiekspeditionen på Kalundborg Politistation, da to hurtige knallerterne kørte forbi og standsede foran ventesalen ved togstationen overfor. Betjenten løb over og tog fat i de to teenagebrødre, som fik tjekket deres knallerter. Begge knallerter tydeligt konstruktivt ændret, så de kunne køre mere end tilladt. Knallerterne skal nu undersøges nærmere, for at finde deres tophastighed, hvorefter de unge og deres forældre vil høre mere i sagen. Sagen straffes med bøde og betinget frakendelse af retten til at køre lille knallert. Allerede anden gang man kører på en ulovlig knallert bliver knallerten konfiskeres og knallertkørekortet ryger helt.

Uro og uorden på station – Banegårdspladsen, Kalundborg

Kl. 13.10 løb to lokalbetjente fra politistationen hen til Kalundborg Station, da borgere havde anmeldt, at tre personer var fulde og ubehagelige. Patruljen talte med de to mænd og en kvinde fra Jylland, som sagde de skulle mod toget til København. De blev formanet om at komme af sted snarest og holde sig i ro så længe, hvilket de bekræftede at ville.

Kl. 13.52 var der igen uro og tumult på stationen, så igen ilede lokalbetjente til stationen, hvor den 32-årige kvinde fra før, nu havde været i klammeri med to unge mænd fra Svebølle. De var blevet uenige, da kvinden mente, at de unge havde filmet hende. Igen fik betjentene dæmpet gemytterne og bedt alle om at forlade stedet, hvilket de efterkom. Ingen blev sigtet for noget i den forbindelse, og der kom ingen nye episoder på stationen denne eftermiddag.

Varselsskud – Svebølle

Kl 18.14 kørte flere patruljer til en adresse i Svebølle, hvorfra en ophidset mand havde ringet til politiet. Han var fremkommet med flere trusler. Der var frygt for, at manden både var i besiddelse af knive og skydevåben. Det lykkedes politiet at få anholdt manden på stedet. I forbindelse med anholdelsen blev der afgivet et varselsskud. Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev efterfølgende orienteret. Manden blev efterfølgende taget med på politistationen, og han blev løsladt senere på natten.

Indbrud i Perioden

Kordilgade, Kalundborg