Politirapporten

Foto: ABW

Politirapporten

Personalet i et supermarked anmeldte, at en kunde havde lagt tre giraf-øl på båndet ved kassen, men manden var så aggressiv, at de havde bedt ham forlade butikken. Manden tog derfor de tre øl og ville gå fra stedet, men da medarbejderne fortalte, at de ville ringe til politiet, hvis han gik med de ubetalte varer, så truede manden sig fri og dermed udviklede optrinnet sig til et røveri.

Foto: ABW

Politirapporten

Søndag middag anmeldte en 75-årig kvinde fra den nordvestlige del af Kalundborg kommune, at hun lørdag aften var blevet franarret et sekscifret beløb af en falsk bankdame og en falsk politimand.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik anmeldelse om, at en mand havde sparket til en glasdør i Høng Centeret, så døren gik i stykker. En patrulje kørte til centeret, hvor de traf en kraftigt påvirket 44-årig mand fra Kalundborg kommune, som ikke kunne tage vare på sig selv. Han blev taget med til afrusning i detentionen, da han ikke var egnet til at færdes på gaden.

Foto: ABW

Politirapporten

Der kom anmeldelse om, at der havde været indbrud i en lagerhal, hvorfra der var stjålet en halv snes udstillede veteranknallerter. Indbruddet formodes at være sket i tidsrummet fra torsdag eftermiddag og frem til torsdag formiddag. Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget mistænkeligt i området i det tidsrum, eller som på anden vis har kendskab til, hvad der er sket med de stjålne knallerter.

Foto: ABW

Politirapporten

En patrulje blev sendt til Super Brugsen i Ubby, hvor personalet havde tilbageholdt to drenge, som havde stjålet fra butikken. Drengene var gået ind i supermarkedet, hvor de tog en ramme øl, en ramme Coca Cola og en pose chips, hvorefter de forlod forretningen uden at betale. De to drenge blev stoppet uden for butikken og taget med ind i baglokalet, hvor politiet blev tilkaldt, og deres forældre orienteret.

Foto: ABW

Politirapporten

En halmballe røg af en trailer og ramte forruden på en modkørende bil. Varebilen med en trailer belæsset med halmballer kørte ad Kalundborgvej mod øst med en 31-årig mand fra Kalundborg bag rattet, da en halmballe vristede sig fri i vinden. Den modkørende bilist, en 64-årig mand fra Kalundborg, blev ramt af den løsrevne halmballe, så forruden knustes.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik en anmeldelse om tyveri af knallert fra en faren til en 16-årig dreng, der ikke kunne finde sin knallert. Faren var kommet frem til den adresse, hvor knallerten var blevet stillet tidligere på dagen og her blev knallerten fundet i skjul bag en container. Knallertens lås var skåret over, og ved siden af knallerten lå værktøj samt en taske. Kort efter kom en 15-årig dreng til stedet for at hente tasken, og han blev sigtet for tyveri af knallerten.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet modtog en anmeldelse om, at en medarbejder var blevet låst inde i en kølecontainer. Medarbejderen – en 60-årig lokal kvinde – havde været i færd med at rengøre nogle hylder i kølecontaineren, hvorved hun ved et uheld var blevet låst inde i kølecontaineren. Efter ca. 30 minutter var det blevet opdaget af det øvrige personale.

Foto: ABW

Politirapporten

Ved Nyrupskolen kiggede lokalbetjent Troels forbi til stor glæde for elever, forældre og skolen. Alt forløb godt og der var ikke behov for at give påtaler eller bøder. Troels lovede at kigge forbi snart igen og hilse på skolepatruljen. En dagplejemor på tur kiggede tilfældigt forbi, og de små kommende skolebørn fik en snak med Troels og fik lov til at sidde i en politibil.

Foto: ABW

Politirapporten

Beboere i Skibbrogade i Kalundborg anmeldte , at en fuld mand skabte utryghed ved at råbe i gaden. En patrulje kørte til Skibbrogade, hvor de traf en 72-årig mand fra Kalundborg, som blev sigtet for i spirituspåvirket tilstand gentagne gange at have råbt og skreget, hvilket var egnet til at forstyrre den offentlige orden. Han nægtede forholdet, men kan forvente en bøde for at overtræde ordensbekendtgørelsen.

Foto: ABW

Politirapporten

En 18-årig kvinde fra Holbæk kommune anmeldte, at hun tidligt søndag morgen omkring efter en bytur havde forladt en beværtning i Kordilgade. Herefter var hun blevet udsat for en seksuel krænkelse af en mand på en ukendt sted i området omkring Kordilgade og på et ukendt tidspunkt, inden et ægtepar fandt kvinden på en bænk i Kordilgade. Kvindens pårørende afhentede hende på stedet, og senere anmeldte hun krænkelsen til politiet.

Foto: ABW

Politirapporten

Politiet fik anmeldelse om, at personalet på en ambulance havde standset en personbil ført af en mand fra Kalundborg. Manden havde forinden været inde på en tankstation og havde tydeligt balanceproblemer. Da han kørte fra stedet, kørte han så usikkert, at han kørt op over fortovet. En patrulje blev sendt til stedet, og de kunne konstatere, at manden ikke var påvirket, men at han led af sukkersyge og havde glemt at tage sin insulin.