Ikke kategoriseret

Pressefoto

En hyldest til vores fælles arv

Høng Lokalhistoriske Forening og Biblioteksklubben ved Kalundborg biblioteker inviterer til en enestående aften den 19. februar 2025, hvor historiker og forfatter Anders Lundt Hansen tager os med på en fascinerende rejse gennem Danmarks første 1000 år. Foredraget finder sted i Kultursalen i Høng hallen og sætter et unikt spotlight på den lokale historie omkring Tissø – en historie, der er dybt forankret i vores skønne kommune.

Pressefoto

Reerslev Kulturhus inviterer til stand-up show

Reerslev Kulturhus inviterer til fællesspisning og efterfølgende stand-up show med Nordjyllands formentlig laveste komiker med Tourettes og “missekatte” i lommen, når Jonathan Christensen gæster kulturhuset med sit stand-up show.
Mange kender ham som ”ham med Tourettes” fra TikTok, hvor han har ca. 80.000 følgere. Men der er mere til historien end det.

Foto: ABW

5,6 mio. kr. til mere tryghed i Region Sjælland

TryghedsGruppens regionale råd i Region Sjælland har netop uddelt 5.664.188 kr. til nye tryghedsskabende projekter og aktiviteter i regionen. De nye donationer er uddelt efter TrygFondens overordnede mål og skal bidrage til at styrke trygheden i det sjællandske.
Næste frist for ansøgning om midler hos TryghedsGruppens regionale råd i Region Sjælland er den 1. marts 2025. Læs mere om, hvad du kan få støtte til, her.

Foto; ABW

Kom til årsmøde i dit lokale friluftsråd

Friluftsrådet står over for en stor opgave med at sikre, at vi får god adgang til de mange nye naturområder som de lokale treparter skal levere, og her kan du være med til at gøre en forskel. Har du en ide til placering af vådområder, bålpladser eller nye stier? Så kom med til årsmøde i dit lokale friluftsråd.

Foto: Hanne Buchberg

Naturen bløder

Man holder klimamøder,
for naturen bløder,
hvornår kommer man i mål?
Der er folk, der flygter
fra byer og bygder,
når det hele brænder som et bål.
Jeg kigger på træerne
ved mit havegærde,
mens jeg tager huen på.
Vejret er heldigvis,
som det plejer at være,
så nu skal jeg ud at gå.

Hans Jørgen Buchberg

Fællesspisning og foredrag med Niels Frank

Fællesspisning og foredrag med Niels Frank

Niels Frank er en vidende og erfaren foredragsholder med en stærk historie, der holder publikum bundet fra start til slut. Til dette foredrag handler hans personlige fortælling om dét at miste et familiemedlem. Foredraget udspringer nemlig af Niels Franks seneste bog “Fanden tage dig – beretning om kvindedrab”, og den dræbte er Niels Franks søster.

Kirken i det fri

Kirken i det fri

Dit Kalundborg lagde vejen forbi Ubberup valgmenighed på en smuk januar-dag.
En valgmenighed er en kristen menighed under Folkekirken. Den adskiller sig fra de almindelige sognemenigheder ved, at medlemmerne bor i mange forskellige sogne. Som navnet siger, er valgmenigheden noget, man “vælger til”. Man vælger, at man vil høre til her fremfor i sin sognekirke.

Pressefoto

Velkommen til Historiecaféer i Det Grønne Rum

Kalundborg Bibliotek er glade for at kunne præsentere et nyt initiativ i vores nyindrettede ”Grønne Rum” – Historiecaféer!
Gennem fem spændende arrangementer sætter vi fokus på historie og skaber et rum for fordybelse, samtale og inspiration. Historie er ikke bare fortiden; det er en del af vores identitet, vores sted og vores forståelse af verden. Som bibliotek ser vi det som vores opgave at formidle og fremme historisk bevidsthed på en måde, der engagerer og begejstrer vores borgere.

Sussi & Drengene i Årby Forsamlingshus

Sussi & Drengene i Årby Forsamlingshus

Med Sussi & Drengene er der lagt op til fest, farver og god stemning. Publikum kan glæde sig til at synge med på – og måske tage en swing-om til – hits som Så længe jeg lever, Kald det kærlighed, Smilende Sussi, Himmelhunden, Sommer & Sol, Bad Moon Rising, Sikken fest, Papirklip og Kvinde min. I mange år var det folkekære nordjyske par Sussi & Leo en institution i dansk underholdning. Efter Leos alt for tidlige død har Sussi valgt at fortsætte turnélivet.

Musikalsk underholdning og fællesspisning

Musikalsk underholdning og fællesspisning

Oplev Danmarks ukronede countrydronning, når Tamra Rosanes Trio gæster Buerup Forsamlingshus.
Tamra Rosanes har siden 1970’erne underholdt på den danske countryscene med et repertoire, der byder på gode gamle klassikere krydret med egne, nyere værker.

Pressefoto

Anders Bircow holder musikalsk foredrag

Oplev Anders Bircow, når han gæster Sæby Forsamlingshus.  
Den gennemmusikalske, guitarspillende og vittige Anders Bircow elsker at optræde. Krøllerne er væk, og håret er knap så mørkt som tidligere, men Bircows lune, charme og store musikalitet er intakt, når han disker op med toner fra Linie 3´s repertoire og sange fra kunstnere, som Anders Bircow holder af.  

Foto: Hanne Buchberg

Det smukke morgengry

Jeg troede, himlen var grå og trist
da jeg trak i gardinets strop,
men hold da op, havde jeg bare vidst,
hvordan vejret var, før jeg stod op.
Jeg åbnede vinduet og holdt mit vejr
i det smukke morgengry,                        
for himlen var farvet af solens skær,
og jeg følte mig som født på ny.

Hans Jørgen Buchberg