Kom og vær med, når Kulturpakker til Ældre fatter om battet og liner op til Bordtennis sammen med Ældresagen i Høng og Årby Bordtennisklub.

Har du været glad for bold, vil du helt sikkert synes, at det er sjovt at spille bordtennis sammen med Kulturpakker til Ældre og Ældresagen i Høng, torsdag den 21. september 2023 kl. 10:00-12:00. Eller sammen med Kulturpakker til Ældre og Årby Bordtennisklub, onsdag den 27. september 2023 kl. 10:00-12:00.

Det er kendt, at bordtennis har en positiv effekt på forebyggelse af alvorlige lidelser i centralnervesystemet. Derudover træner det både humør og boldøjet. Man kan spille i almindeligt tøj eller sportstøj, men man skal have sko på, som ikke har været brugt udendørs. Helst nogle sko som man ikke glider i. Vi bliver et lille hold, så der er tid til
den enkelte.

Bordtennis er et sjovt og underholdende spil, hvor boldglæden og fællesskabet findes, og hvor det er meget sjældent, at man får skader. Så kom og være med til en hyggelig formiddag med bordtennis.

Til alle arrangementerne vil der blive serveret kaffe og kage.

Lyder dette som nogle arrangementer som du kunne tænke dig at deltage i, så kan billetterne købes via www.kulturpakkerkalundborg.dk under ”se arrangementer” eller hos personalet i biblioteksafdelingernes betjente åbningstid. Prisen pr. billet er 50,- kr. og gælder kun for én person. Det er muligt at tilkøbe transport for 25,- kr. pr person og det gør sig gældende for personer både med og uden kørestol. OBS: Hvis der ønskes transport, skal billetterne købes 4 uger før arrangementet.

Ovenstående arrangementer sker i samarbejde med Kulturpakker til Ældre samt Ældresagen i Høng og Årby Bordtennisklub.

Du kan læse mere om Kulturpakker til Ældre her: www.kulturpakkerkalundborg.dk.

Foto: ABW