Ta’ på bustur med biblioteket: Turen går til BogForum

Litteraturen er stor og vigtig del af Biblioteket, så til november tager bibliotekets personale interesserede med til årets største bogmesse.

Lørdag den 5. november 2022, begiver biblioteksbussen sig mod BogForum i Bella Centret hvor man får rig mulighed for at gå på opdagelse mellem bogmessens mange tilbud.

I bussen vil der være quizzer og konkurrencer. Måske er det dig der vinder litteraturquizzen eller bliver den heldige vinder af Biblioteksklubbens amerikanske lotteri?

Program:
Kl. 08:00 mødes vi foran Kalundborg Hallerne, Hovedindgangen, J. Hagemann Petersens Allé 11

Kl. 08:15 afgang fra Kalundborg

kl. 08:20 Opsamling i Svebølle ved Centret

Kl. 10:00 Ankomst til BogForum

Kl. 17:00 Afgang fra BogForum

Ca. kl. 18:30 Ankomst til Svebølle

Ca. Kl. 19:00 Ankomst til Kalundborg

Vil man med, så kan man læse mere om turens program og pris via www.kalundborgbib.dk under “det sker”, hvor også billetter kan købes.

Læs mere om BogForum her: www.bogforum.dk

Pressefoto