Dragsholm Slot indbyder til sommertræning. De tilbyder yoga og outdoor fitness med instruktør hver onsdag og søndag i perioden 3. juli – 10. august. Aktiviteterne er placeret lige efter hinanden på samme dage, så man har mulighed for at deltage i begge. Tilmelding er ikke nødvendig.
YOGA
Onsdag og søndag kl. 10.30-11.30
Sted: Slotsparken (aflyses ved dagregn)
Medbring måtte, tæppe og vand
Instruktør: Jeanette Teytaud
Pris kr. 100 pr. person betales kontant eller via MobilePay til instruktøren
OUTDOOR FITNESS
Onsdag og søndag kl. 11.45-12.45
Sted: Outdoor Fitness-banen
Instruktør: Anders Tønsberg
Medbring vand
Pris kr. 75 pr. person betales kontant til instruktøren
Outdoor Fitness-banen ligger få meter fra slottet, blandt fårene på marken og med udsigt til Sejerøbugten og Nexelø. Outdoor Fitness-banen er tilgængelig året rundt, den kan anvendes af både øvede og begyndere, og det er gratis at benytte den.
Efter træningen er der mulighed for en frisk dukkert i Sejerøbugten samt en forfriskning eller frokost i Dragsholm Bistro ‘Spisehuset’. Køkkenet flytter ud på Bastionen, når vejret tillader det.
Læs mere om aktiviteter på slottet her http://www.dragsholm-slot.dk/slotshotel/aktiviteter