Kalundborg Kommune har i 2015 brugt 32.506.782 kr. på flygtninge. Det har kommunen oplyst til TV2, der har hentet svar fra 63 kommuner.

TV2s analyse viser, at kommunernes udgifter til flygtninge er femdoblet på få år. Ialt er udgifterne i de 63 kommuner steget fra knap 300 millioner kroner i 2010 til 1,5 milliarder kroner i år.

I flygtningenes første tre år Danmark skal de jf. integrationsloven tilbydes et integrationsprogram med det formål, at de skal blive selvforsørgende. Kommunernes udgifter til integrationen vokser i takt med at stadig flere flygtninge fra ikke-vestlige lande kommer hertil. Konkret går de mange skattekroner til midlertidige boliger, virksomhedspraktik, løntilskud, tolke, danskundervisning og integrationsydelse.

Kommunerne får – i de første 3 år – refunderet en stor del af udgifterne fra staten. Herefter er det kommunens skatteydere der på punge ud.

kalundborg