Som resten af Danmark, befinder Kalundborg Kommune i det der hedder niveau 4. Det betyder, at de restriktioner, der gjaldt fra d. 21. december og til d. 3/1 – nu er forlænget til den 17. januar 2021

På det kommunale område er det fortsat det kulturelle område og skoleområdet, der må holde for.

Alle skoleelever sendes hjem gældende foreløbig til den 17. januar – og skal modtage virtuel undervisning derhjemme. Sårbare elever kan fortsat møde i skolen.
Indendørs idrætsaktiviteter lukkes ned
Svømmehallen lukkes ned
Bibliotekerne lukkes ned for almindelig betjening
Musisk skole og ungdomsskolen lukkes
For plejecentrene gælder fortsat, at besøg som udgangspunkt skal foregå udendørs. Der kan dog gøres undtagelser i kritiske situationer, ligesom besøg kan foregå indendørs, hvis den besøgende er en af de tre den nærmeste pårørende til beboeren og registreret på plejecentret som de faste besøgende. Dette kan være familiemedlemmer eller (besøgs-)venner.

De personer, der bliver de faste besøgende, skal registreres hos plejepersonalet, så det sikres, at der kommer så få forskellige personer som muligt, for at forebygge, vi får Corona-virus ind på plejecentrene. Fodterapeuter, præster, frisører og lignende har fortsat adgang til plejecentrene. Der skal bæres mundbind. Restriktionerne gælder som udgangspunkt frem til 1. marts.

På Jobcentret vil ny ledige kunne møde fysisk frem, men som udgangspunkt vil der blive gjort brug af virtuelle møder i jobindsatsen. Her bæres også mundbind.

Derudover har regeringen henstillet til, at alle offentligt ansatte, der ikke udfører kritiske funktioner, udfører deres job hjemmefra, såfremt det kan lade sig gøre. Det betyder også, at Kalundborg Kommune henstiller til, at borgene bruger selvbetjeningsløsninger så vidt det er muligt, eller henvender sig telefonisk. Fysiske møder skal begrænses så meget som muligt.

”Det er ikke det vi har drømt om, men tallene taler sit tydelige sprog. Smitten går den helt forkerte vej. Så jeg vil opfordre til, at vi alle sammen gør en ekstra indsats for at holde afstand, vaske og spritte hænder og begrænse den sociale kontakt til de nærmeste. Desto bedre vi er til det – desto hurtigere kan se frem til at restriktionerne lettes,” pointerer borgmester Martin Damm, Kalundborg Kommune.

Restriktionerne medfører desuden bl.a at:

Videregående- og ungdomsuddannelser overgår til virtuel undervisning
Spillesteder lukkes
Museer
Biografer og teatre lukkes
Restauranter, cafeer og barer lukkes

Læs mere her

Foto: ABW

 

Del på sociale medier