Jeg sender dig et fingerkys fra vinduet i min stue.
Det flyver gennem luften som en lille, yndig due.
Det rammer dig på kinden med et kærligt pust af varme
fortæller, at jeg elsker dig og savner dine arme.
Jeg tegner dig et hjerte på en sky på aftenhimlen
og smykker det med roser og lidt drys på stjernevrimlen.
endnu et hjerte får du, det forsvinder over byen,
jeg hvisker, hils min elskede og puffer blidt til skyen.
Så står jeg stille for mig selv, mens skyen den forsvinder
og tænker at vi to, vi har så mange gode minder.
Jeg lukker mine øjne, jeg kan høre aftenvinden
og mærker ganske tydeligt, at du kysser mig på kinden.
Hans Jørgen Buchberg, Kalundborg