I november kan man på biblioteket i Kalundborg opleve fotoudstillingen ”Krigens ansigt” og høre foredraget ”Fra krig til fred i sindet”. Bag initiativet står Veteranhaven.

Krigens ansigt er en hel unik og meget personlig fotoudstilling. Her er det soldaternes egne billeder, der fortæller historien og sætter et ansigt på en krig fjernt fra Danmark.

De enkelte fotografier giver et tæt og meget personligt indblik i livet som udsendt soldat i krigshærgede områder.

Mandag den 2. november åbnes udstillingen med et efterfølgende foredrag om det at være udsendt i krig, fjernt fra Danmark, og komme hjem med ar på sjælen. Der fortælles om den lange personlige rejse og hårde kamp for at vende tilbage til livet, via VeteranHaven i Slagelse.

Læs mere her

Foto: ABW
Del på sociale medier