Biotekbyen Kalundborg har i mange år huset en række verdensledende biotekvirksomheder som Novo Nordisk, Equinor og Novozymes, og i 2017 blev det også muligt at uddanne sig til diplomingeniør på en uddannelse, der foregår i unikt tæt samarbejde med erhvervslivet i Biotekbyen.

Uddannelsen til diplomingeniør i bioteknologi åbnede i Kalundborg i 2017. Otilia Marc på 25 år er studerende fra uddannelsens første årgang, hvor hun nu er på uddannelsens 6. semester.

“Jeg syntes først og fremmest, at det lød som en rigtig god idé, at uddannelsen samarbejder så tæt med erhvervslivet. Det var virkelig noget, der tiltalte mig,” siger hun.

Det var også et stort plus for hende, at uddannelsen også kan læses på engelsk, og at uddannelsen har et lille nært studiemiljø, hvor studerende og undervisere kender hinanden. Med max 40 på hvert hold er der rum til spørgsmål og dialog, og uddannelsen har slet ikke auditorieforelæsninger.

Læs mere om de unikke uddannelsesmuligheder i Kalundborg

Foto: ABW
Del på sociale medier