Lyden Under Træerne er en koncertinstallation og musikoplevelse i skoven rundt om Strids Mølle. Musikken er komponeret af duoen INVENTIONS bestående af violinist Cæcilie Balling og cellist Josefine Opsahl.

De glæder sig over at kunne indbyde til 4 koncerter i weekenden den 22. – 23. august 2020, hvor både børn og voksne vil kunne opleve musik skrevet for violin og cello på en helt ny måde, når skoven omkring Strids Mølle danner ramme for denne særlige udendørskoncert.

Med musikere og højtalere gemt rundt i skoven, inviteres du til at bevæge dig gennem musikværket, der med den klassiske tone, og det elektroniske og improvisatoriske lydunivers, folder sig ud i et unikt samspil med naturens egne lyde og præmisser.

Lyden Under Træerne er udarbejdet med Kaspar Vig og Kaja MANAGEMENT, og er sidste arrangement i koncertrækken Dyb Stille Ro på Strids Mølle der over sommeren blandt andet har budt på musikarrangementer med Nikolaj Hess, Spacelab og Mike Sheridan.

Lørdag d. 22. august
– Kl 14
– kl 16

Søndag d. 23. august
– Kl 14
– kl 16

Billetter: 75,-
Børn under 12 år: Gratis

Læs mere her

Foto: ABW
Del på sociale medier