Lige nu giver Hyundai Kalundborg et sommerferieophold på et valgfrit Comwell hotel i Danmark til dem, der køber en ny KONA, Tucson eller i30 i løbet af sommeren.

For rigtig mange danskere bliver sommerens rejser sydpå i år skiftet ud med en ferie i Danmark. Hyundai vil gerne gøre ferien i Danmark lidt sjovere for dem, der vælger at køre ud i sommerlandet i en ny bil. Derfor får alle, der køber en ny Hyundai KONA, Tucson eller i30 5-dørs eller stationcar i juni eller juli måned et sommerferieophold på et Comwell-hotel i Danmark med i prisen. Ferieopholdet består af 5 overnatninger for 2 personer inkl. morgenmad.

“Kør-selv-ferie har i mange år været en af danskernes foretrukne måder at holde ferie på. Sidste år kørte omkring 60% af danskerne nemlig på ferie i egen bil. I år holder mange sommerferie i Danmark på grund af corona, og vi vil gerne gøre det endnu sjovere for danskerne at tage deres nye bil med på ferie rundt i Danmark. Derfor er vi gået sammen med Comwell om at give et sommerferieophold med i prisen til dem, der køber en KONA, Tucson eller i30inden udgangen af juli måned,” siger Annegrethe Skovby, der er pressechef for Hyundai Danmark.

Hos Hyundai Kalundborg løber kampagnen fra 15. juni til 31. juli og gælder biler på lager, herunder KONA, Tucson samt i30 både som 5-dørs og stationcar i udstyrsvarianterne Value Edition, Value Edition+ og Limited Edition. Uanset hvilken model valget falder på, er de alle propfyldt med lækkert udstyr. Bilen skal være leveret senest 14. august, mens værdibeviset skal indløses i perioden 15. juni – 30. september 2020.

Familiebilen i30
Hyundai i30 5-dørs eller stationcar er det oplagte valg for den lidt større familie. Udstyrslisten tæller blandt andet 2-zonet klimaanlæg, 8″ touchskærm, Apple CarPlay og Android Auto, Bluetooth, fartpilot, bakkamera, fjernlysassistent, træthedsovervågning, aktiv vognbaneassistent, automatisk nødbremse og meget mere. Priserne starter ved 199.995 kr. for 5-dørs og 214.995 kr. for stationcar. Begge modeller har udstyr til en værdi af 41.000 kr.

Den populære SUV KONA
KONA er en af Danmarks mest populære SUV’er, som har en høj kørestilling med et godt overblik og udsyn. På udstyrslisten er der bl.a. klimaanlæg, 7″touchskærm, Apple CarPlay og Android Auto, Bluetooth, fartpilot, bakkamera, LED-kørelys, træthedsregistrering, automatisk nødbremse samt tågelygter foran. KONA koster fra 199.995 kr. med udstyr til en værdi af 31.000, mens KONA Limited Edition S har udstyr til en værdi af hele 64.000 kr. og koster fra 224.995 kr.

Tuscon med plads til det hele
Den større og mere rummelige Tucson er også en del af sommerferiekampagnen. Her får man bl.a. 2-zonet klimaanlæg, 7″ touchskærm, Apple CarPlay, Bluetooth, varme i rattet, bakkamera, automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse og aktiv vognbaneassistent. Pris for Tucson Value Edition starter ved 269.995 kr. med udstyr til en værdi af 48.000 kr. For blot 15.000 kr. mere fås Tucson Value Edition+, og det er vel at mærke inklusiv udstyr til en værdi af hele 83.000 kr. Herunder 8″ touchskærm, dansk navigation, automatisk skiltegenkendelse og meget andet.

Tucson Limited Edition N Line er den sporty udgave af Tucson – både på ydersiden og i interiøret. Af særligt udstyr har Tucson Limited Edition N Line 19″ alufælge, LED-forlygter med nær- og fjernlys, navigation, sportssæder betrukket med dellæder alcantara, læderrat og gearknop i N-design, alu-pedaler og meget mere. Tucson Limited Edition N Line koster fra 369.995 kr. med udstyr til en værdi af 74.000 kr.

Pressefoto
Del på sociale medier