Så er det på fredag d. 16. august, der er tøseaften i Havneparken, og du kan tage alle dine veninder med til tøsefest! Du kan også komme alene og være heldig at møde en ny veninde eller bare nyde den gode stemning. Alle er velkomne og arrangementet er som altid gratis.

Dans som i Dirty Dancing
Klokken 17.00 – 18.00 kommer Mie fra M. E. DANCE og underviser i ‘Dirty Dance Mix’. Kom og sving skørterne til en fed dansefest, og få sved på panden! Det foregår fra scenen.

Quiz
Klokken 19.30 – 20.00 skal der quizzes på storskærmen – der er en præmie på højkant – men husk at lad telefonen op, den skal nemlig bruges.

Foto: ABW
Film
Klokken 20.00 – 22.00 viser vi tøsefilmen over alle tøsefilm – nemlig den skønne dansefilm ‘Dirty Dancing’ og der vil være mulighed for at købe popcorn i Kino Den Blå Engels bod.

Fra klokken 17.00 – 22.00 vil der være mulighed for at få taget venindefotos ved den opstillede fotostation.

Hold øje med Havneparkens facebookside, der kan man nemlig deltage i konkurrencen om at vinde VIP-pladser, der bl.a. inkluderer reserverede siddepladser, snacks og lækre goodiebags med indhold fra flere af byens butikker bl.a. Louis Nielsen, Costa Kalundborg Kaffe, Matas, Boesen og frisør PEKI.

Fra kl. 17.00 vil der være mulighed for at købe rosé, hvidvin, rødvin og andre læskedrikke fra lugen i pølsevognen.