Uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 20/10 til 31/10 – 2017 

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Narkopåvirket bilist – Kalundborg

Kl. 10.38 anholdt politiet en 34-årig mand fra Kalundborg, der blev standset på Slagelse Landevej. Pgl. var påvirket af narkotika. Han fik udtaget en blodprøve. Pgl. var eftersøgt til afsoning af en tidligere sag, hvorfor han overgik direkte til afsoning.

 

Røveri mod person – Kalundborg

Kl. 00.46 blev anmeldt om røveri, hvor en 20-årig mand fra Humlebæk blev overfaldet på Kordilgade af to personer, der med en kniv truede den 20-årige til at udlevere mobiltelefon og ur, kørekort og kontanter. De spurgte begge forurettede om vej til Klosterparkvej. De to beskrives som: A: Mand, 18-20 år gammel, ca 185 cm høj, spinkel, negroid / afrikansk afstamning muligt somalisk / etiopisk, iført sort hættetrøje med gennemgående lynlås med hætten trukket op. B: Mand, 15-20 år gammel, ca 180 cm høj, normal af bygning, mellemøstlig baggrund, sort kort 2-3 cm langt hår, iført grå hættetrøje og posede cowboybukser. Politiet vil meget gerne tale med vidner, der har hørt eller set noget til sagen. Ring til politiet på 114.

 

Spirituskørsel – Kalundborg

Kl. 17.12 anholdt politiet en 24-årig mand fra Kalundborg, der blev standset i sin bil på Bjerge Landevej. Han var påvirket af spiritus og fik derfor udtaget en blodprøve.

 

Tragisk hændelse – Vesterlyng, Kalundborg.

En 60-årig mand fra Svinninge omkom natten til mandag på hospitalet efter at være bragt ind fra Lyngvej. De pårørende er underrettet. Politiets umiddelbare undersøgelser tyder på, at manden er kørt ind i området ved Vesterlyng, hvor der var vand på kørebanen. Bilen er åbenbart kørt i grøften, og noget tyder på, at manden er druknet. Det skal understreges, at politiets undersøgelser ikke er færdige, og at der kan dukke nye oplysninger frem om sagen. I øjeblikket kan der ikke oplyses yderligere.

Pressemeddelelse udsendt søndag aften: Midt- og Vestsjællands Politi modtog søndag aften kl. 21.20 en anmeldelse fra en kranvogn, der havde mistet forbindelsen til en person, som havde bedt om assistance. Den pågældende var angiveligt kørt i grøften på grund af vand på kørebanen i området omkring Lyngvej ved Vesterlyng i Kalundborg Kommune. Politiet sendte indledningsvist en hundepatrulje til stedet, og da det viste sig helt umuligt at komme frem til den forulykkede bil, blev der efterfølgende rekvireret en redningshelikopter og en redningsbåd til området. Kl. 00.30 blev manden fundet et stykke fra den forulykkede bil. Han blev i helikopter bragt til Rigshospitalet, hvor hans tilstand pt. betegnes som kritisk. Senere udsendte politiet en meddelelse om, at manden var afgået ved døden.

 

Færdselsuheld – Jerslev, Kalundborg

Kl. 12.00 skete et uheld, da en bilist kørte nordvest ad Søvejen, hvor et dyr løb ud foran bilen. Bilen undveg dyret og kørte ind i en have, hvor han ramte et træ og brækkede et brystben. Bilen totalskadet. En 89-årig mand fra Høng, der var fører af bilen blev kørt til sygehus til behandling.

 

Lov om euforiserende stoffer – Kalundborg

Kl. 11.55 anholdt politiet en 17-årig ung mand, der blev fundet i besiddelse af ca. 87 gram hash og salgsposer med i alt 5 gram amfetamin. Politiet fandt effekterne i en bil, hvor den 17-årige sad. I bilen blev også fundet en ulovlig kniv. Pgl. blev sigtet for overtrædelse af lov om euf. stoffer, og han blev løsladt senere på dagen. Sagen afgøres senere i retten.

 

Spirituskørsel – Kalundborg

Kl. 16.04 anholdt politiet en 32-årig mand fra Eskebjerg, der kørte bil på Holbækvej. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

 

Indbrud i villa – Ugerløse, Holbæk

Kl. 12.54 fik politiet anmeldelse om et indbrud på Tølløsevej, der fandt sted mellem kl. 1130 og kl. 1200. en dør brudt op til stedet, hvorfra der er stjålet smykker. En 16-årig pige var alene hjemme og hørte, at døren blev brudt op til huset. Hun gemte sig på et værelse indtil gerningsmændene var væk igen. De to gerningsmænd beskrives som: A, mand, 18-20 år, 175-180 cm, spinkel af bygning, lyst kort hår, talte dansk, iført sort Adidas sweatshirt med lynlås og hvidt logo. B: mand, 18-20 år, 175-180, kort lyst hår, talte dansk. Begge forlod stedet i en lille lyseblå bil. Politiet hører gerne fra vidner eller andre, der har hørt eller set noget i relation til sagen. Ring på 114.

Indbrud i perioden:

Kløverengen, Gørlev
Smedeparken, Gørlev
Græsmarken, Ugerløse, Kalundborg
Kalundborgvej, Kirkebyen, Fårevejle
Kalundborgvej, Holbæk
Kalundborgvej, Snertinge
Molevej, Ågerup, Kalundborg
Holbæk Landevej, Ugerløse
Tølløsevej, Ugerløse

 

Del på sociale medier