Komiteen for den sjællandske tværforbindelse tog forleden til Christiansborg for at fremlægge et bud på en ny tværgående motorvej. Det oplyser TV Øst.
Kalundborg Havn

Ifølge havnedirektør Bent Rasmussen, Kalundborg, kniber det med at få transporteret gods fra havn til havn, og det er til stor frustration for erhvervslivet, at transporten tager så lang tid til Kalundborg.

Den nye rute vil strække sig fra Rønnede over Næstved, gennem Slagelse og til Kalundborg, og projektet vil koste 7,4 milliarder kroner.

Fordelene for samfundet vil være mange, mener udvalget, blandt andet vil transporten blive langt billigere end den nuværende rute. Rejsetiden vil blive afkortet med 47 minutter. Erhvervslivets lokale produktivitet og vækst vil øges med ca. 3,4 millioner kroner, og projektet vil medføre 1600 nye arbejdspladser, oplyser TV Øst.

/Evelyne

Del på sociale medier