Kalundborg Kommune vil indrette asylcenter i det tidligere sygehus, og det samlede forleden knap 1000 borgere til et debatmøde.

Massemediernes dækning af borgermødet møder kritik, men TV Kalundborg fremhæves for sin sobre dækning af et møde som fik sindene i kog.

Bevæger man sig fra redaktionerne og ud i virkeligheden, er der ingen tvivl om, at den gennemsnitlige kalundborgenser er skeptisk overfor asylcentret, men det var ikke det indtryk, man fik hos bl.a. Berlingske og TV Øst.

Document.dk, der gerne vil være et korrektiv til de etablerede medier, skriver: “Den mest sobre dækning kom sådan set fra TV-Kalundborg, der lod sagens parter komme til orde i et tv-indslag. Her fremgik det tydeligt, at nej-fløjen var dominerende. Man lod kilderne taler, undlod at pakke det ind i tendensiøse formuleringer, og så kunne seere dele sig efter anskuelse. Sværere er det ikke.”

Se TV Kalundborgs reportage

Facebook-siden “Nej til asylcenter i Kalundborg” er siden da blevet omdøbt til “Nej til asylcentre i Danmark”.

Besøg også gruppen “Bliv aktiv medborger i Kalundborg Kommune – Støt op om asylcentret”

 

 

Del på sociale medier