Kalundborg Biblioteker er netop gået i luften med en ny APP, så du altid har biblioteket lige ved hånden. App’en er gratis, nem at bruge og tilgængelig til både IOS og Android.

Med den nye APP “Biblioteket” kan du nemt søge i bibliotekets materialer, reservere og forny og generelt finde information om dit lokale bibliotek. App’en er en smart forlængelse af vores hjemmeside, så du altid har hurtig og overskuelig adgang til en lang række features.

Foto: ABW

Biblioteket – lige ved hånden
Når du er låner på Kalundborg Biblioteker, kan du allerede betjene dig selv på vores hjemmeside, men med Biblioteket-app’en får vores kernefunktioner lige ned på din smartphone eller tablet. Her kan du tjekke afleveringsfrister på dine lån, søge i vores materialer, fysiske som digitale, og reservere – og sidst, men ikke mindst: du kan se din plads i køen til reserverede materialer, så du har bedre overblik over, hvornår du får dem i hænde.

Nyt og spændende?
Med “Biblioteket” i hånden har du ikke kun adgang til egne lån og status, men du finder også nyheder fra biblioteket, en oversigt over alle vores arrangementer, og en spændende række anbefalinger fra pålidelige kilder som Litteratursiden og eReolen. Du kan også gå på opdagelse i vores aktuelle inspirationstemaer, hvor du finder alt fra gode børnebøger over sidste års bedste udgivelser til bøger “Især for mænd”. Brug for gode læsetips til haven, nu hvor foråret er over os? Så tjek anbefalingerne i kategorien “havetid”. Vi opdaterer hele tiden, så du får nye aktuelle forslag til læsningen.

Vi hjælper dig i gang!
Har du problemer med at installere app’en, eller vil du gerne have et bedre overblik over, hvad du kan bruge den til? Så kom hen på biblioteket i Høng, Gørlev eller Kalundborg mandag d. 7. maj, hvor vi står klar til at hjælpe dig, så du kan komme i gang med at bruge den nye app.

App’en kan hentes til IOS i App Store og til Android i Google Play Butik, og den er ganske gratis. For at få adgang til Kalundborg Biblioteker i app’en, skal du være oprettet som låner hos os. Når du har hentet app’en, vælger du bibliotek og logger på med de samme login-oplysninger, du bruger på hjemmesiden.

%d bloggers like this: