Bistro Bispegården havde den fornøjelse at stå for frokost servering i forbindelse med Hendes Majestæts besøg i Kalundborg. Der blevet serveret 3 dejlige retter med lokale råvarer, og primært lokale vine fra Dyrhøjgård.

TiI forretten blev der serveret en alkoholfri gastronomisk drik, fra Rynkebys nye serie ”Dagmar”.

Som Rynkeby selv udtrykker det: Dagmar er ikke som noget du har smagt før. Vi ved det, for vi har brugt år på at udvikle produkterne i serien. Og hvad er Dagmar så? Det er hverken most eller saft og heller ikke vin eller nektar. Nej, Dagmar er helt sin egen. En kompromisløs og overraskende gastronomisk oplevelse, der dyrker det naturlige og tilbyder et alternativ, når god mad skal have følgeskab af gode drikke.

Dagmar er en serie på 6 drikke, Ulrikka og Jens Worsøe havde valgt MDP08, der var blevet forhåndsgodkendt af hoffet, ved prøvespisningen i april.

Ulrikka og Jens udtaler, at det har været rigtig interessant at stifte bekendtskab med drikkene fra Dagmar, idet flere og flere af vores gæster ønsker, en drikkevare der spiller sammen med maden, samtidig med at flere og flere, ønsker at undgå alkohol.

I første omgang er det MDP08, der kan købes på Bistro Bispegården. Dagmar serien, eller dele af den føres på ganske få restauranter bl.a. Paustian i København og Nimb i Tivoli.

Fotos: Bistro Bispegården

%d bloggers like this: