34 årig mand dømt for vold med døden til følge
Retten i Holbæk har den 6. juni 2024 fundet en 34-årig mand fra Kalundborg skyldig i at have forvoldt en 56-årig mands død i juni sidste år.
Retten fandt manden skyldig i vold med døden til følge og straffede den 34-årig med en dom til anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid.
Det var natten til den 18. juni 2023, at den 56-årige blev fundet med alvorlige kvæstelser i det grønne område kendt som “Loch Ness” nær Spangsbro nord for Kalundborg. Han afgik kort efter ved døden som følge af de mange kvæstelser.