Valgdebat om psykiatrien i Region Sjælland
D. 21/10 er der kommunalvalg i Danmark. Bedre psykiatri Kalundborg har, på vegne af Bedre psykiatri region Sjælland, arrangeret en valgdebat om psykiatrien i regionen d. 24/10. Alle opstillede partier er inviteret til at deltage.
Den sidste psykiater forlader snart Kalundborg. De psykisk syge føler sig udstillet på sygehuset i Slagelse. Det er bare to af overskrifterne fra de seneste ugers debat om psykiatrien i Region Sjælland.
Hvad vil politikerne gøre for at forbedre behandlingen af psykisk syge i Region Sjælland? Det debatterer vi d. 24/10, når Bedre Psykiatri i Kalundborg afholder valgdebat om regionens psykiatri.
Formand for Bedre Psykiatri i Kalundborg, Bjarne Rose Pedersen, efterlyser større lydhørhed hos politikerne:
“Jeg håber, at vi under valgdebatten får den udbredte kritik af psykiatribehandlingen i regionen frem. Jeg håber også, at det nye Regionsråd vil arbejde for et bedre samarbejde med de pårørende til patienter i psykiatrien.”
Debatten vil tage udgangspunkt i en befolkningsundersøgelse om holdningen til psykiatrien, som Bedre Psykiatri står bag.
En lang række politikere vil deltage i debatten. Herunder: Kirsten Rask (S), Ellen Gertrud Houlberg Thomsen (DF), Anita Grundberg Winther (V), Ursula Beate Dieterich-Pedersen (EL), Sven-Åge Westphalen (Å), Anne Birgitte Møller Ronex (R), Tina Boel (SF), Lars Kronborg (NB)
Bedre Psykiatri i Kalundborg er en lokalafdeling af landsforeningen Bedre Psykiatri.
Praktiske oplysninger:
Tid: Tirsdag d. 24/10 kl. 18.30 – 21.00.
Sted: Vinde Helsinge forsamlingshus, Vinde Helsingevej 13 A, 4281 Gørlev
Gratis adgang. Drikkevarer kan købes,
Kontakt: bedrepsykiatrikalundborg@jubii.dk / tlf: 5046 9846