Begivenheder

Andre nyheder

Pressefoto

Kvindeliv, kærlighed og æggekage

Den 9. april havde Familie og Samfund Kalundborg Kredsen inviteret til foredrag med skuespiller Bodil Jørgensen, med emner, KVINDELIV, KÆRLIGHED OG ÆGGEKAGE. Aftenen startede med sangen, Den blå anemone af Kaj Munch, valgt af Bodil Jørgensen.
Bodil Jørgensen fortalte meget veloplagt om de forskellige roller i bl.a. De Forbandede År, Hvidstensgruppen, Badehotellet, Rytteriet og sketch og fra Trines mor, Frokost med mor, Præsten.

Pressefoto

I Høng vil folk have hveder, selvom Store Bededag er afskaffet

Selvom Store Bededag officielt er blevet afskaffet som helligdag, er der efterspørgsel på de varme hveder. Det oplever man hos KonditorBager i Høng, der nok skal stå klar med bagværket.

Politirapporten fra 2025-04-28

Politirapporten fra 2025-04-28

Færdselspolitiet har haft særligt fokus på knallerter. I Jyderup på Holbækvej blev en 20-årig lokal mand stoppet af en motorcykelbetjent for at køre på en knallert, der var ændret, så den kunne køre hurtigere end tilladt. Derfra fortsatte aktionen i Kalundborg, hvor en 51-årig mand blev stoppet på Nyvangsvej på knallert, der også var ændret, så den ikke længere var lovlig og som desuden ikke var indregistreret. På Kulbyvej i Høng blev en 15-årig dreng stoppet på en knallert, der ligeledes var ændret til at kunne køre for stærkt, og mens sagsbehandlingen af den sag var i gang, kom yderligere to drenge på hhv 15 og 16 kørende ad Rosenvænget også på knallerter, der blev skønnet ulovlige.

Pressefoto

En fantastisk aften om Georg Stage

Familie og Samfund Kalundborg Kredsen har afholdt fire foredragsaftener i april måned.
Den 2/4 kunne man opleve Asser Amdisen, direktør for Skoleskibet Georg Stage. 
Asser Amdisen fortalte levende og humoristisk, og det var helt tydeligt, han lever og ånder for de unge mennesker og det grundtvigske tankesæt.
Der var 170 deltagende i Årby forsamlingshus, som fik en fantastisk historie omkring Georg Stage.

Foto: Nat i Naturen/Mads Tolstrup

85 projekter får 1,9 mio. kr. til natlige naturoplevelser

Med Udlodningsmidler til Friluftsliv støtter Friluftsrådet 85 projekter med natlige friluftsaktiviteter og naturoplevelser. Der er i alt uddelt 1,9 mio. kr. 343.800 kr. går til 18 projekter i Region Sjælland. Der er bl.a. givet tilskud til åbent arrangement med UV jagt, lyslokning, bålhygge og stjernekiggeri på Fugledegård/Tissø Vikingecenter. 

Foto: ABW

Kend din egn

Familie og Samfund Kalundborgkredsen inviterer til gåture i maj. Den 13. maj går turen til Asnæs Forskov og den 20. maj sættes der fokus på Kordilgades arkitektur.

Pressefoto

Oh Happy day er tilbage: 2.400 stemmer fra hele landet strømmer til hovedstaden

2400 gospelsangere fordelt på 41 kor, bl.a. Kalundborg Gospel Choir, fylder Tivoli med vidunderlige toner og dejlig fælles sangglæde, når Tivoli danner rammerne for Danmarks største gospelfestival, Tivoli Gospel Festival, lørdag og søndag den 10. og 11. maj. Publikum kan synge og danse med på sange når Oh Happy Day, His Eye is on the Sparrow, og I Surrender All synges fra scenerne.

Jonas Herby, økonom og forfatter. PR-foto.

Vi gik for langt

Vi husker alle coronatiden med nedlukninger, restriktioner og ikke mindst sygdomsforløb. Epidemien var en landeplage i ordets egentlige betydning og har sat sine spor – også efterfølgende.
Ifølge økonom og forfatter Jonas Herby var nedlukningerne dog en overreaktion på den situation, Danmark og danskerne stod i. Han mener, at effekterne langt fra stod mål med de samfundsmæssige omkostninger. Det uddyber han i bogen Prisen Værd – nedlukningerne ingen taler om.
“Jeg vil faktisk sige, at man gik for vidt på alle områder. Jeg har ikke set eksempler på restriktioner, hvor man tydeligt kan sige, at gevinsterne stod mål med omkostningerne. Effekten af den enkelte restriktion er typisk så lille, at omkostningen overstiger nytten,” siger han i podcasten Kapitlet.

Foto: Hanne Buchberg

Forårsskoven

Velkommen maj, du er så skøn,
du gi’r en masse glæder.
Jeg er så glad, du er en drøm
med dine grønne klæder.
Jeg knapper forårsjakken op
og danser rundt på min vej,
mens fuglene i træets top
kigger forbavset på mig.

Hans Jørgen Buchberg

Museum Vestsjælland fejrer 80-året for befrielsen

Museum Vestsjælland fejrer 80-året for befrielsen

Museum Vestsjælland fejrer jubilæet med åbningen af den nye udstilling Skyggekrigerne, spændende foredrag og byvandringer om besættelsestiden. Kom og vær med til at mindes og opleve historien!

Credit: SDL

Gratis kaffe til mødre

Søndag 11. maj 2025 Mors Dag – det fejrer Birkegårdens Haver med gratis kaffe til alle mødre i Café Klokkeblomst.
Tag din mor med til Birkegårdens Haver på Mors Dag, hvor indehaver Merry afholder en gratis havevandring kl. 13.30. Til fædre og de eventyrlystne er der ATV-kørsel på marken.

Foto: ABW

Gigtcafé med stolegymnastik, sund mad og god kaffe

Kalundborg lokalgruppe afholder igen gigtcafe onsdag den 14. maj 2025 kl. 1100 – 1430 i Hockeyklubbens lokaler Radiovej 1, 4400 Kalundborg (Gisseløre).
Arrangementet starter med let stolegymnastik og derefter tilbereder deltagerne selv antiinflammatorisk mad med fokus på det sunde liv, og smager på herlighederne.
Er der stemning for en lille sang, er der taget sangbøger med.
Til slut serveres kaffe/the og kage og med det sociale i højsædet.