Nekselø er en af Sejerøbugtens perler. Her finder du en spændende natur med sjældne blomster og dyr og to skønne trampestier, der bringer dig rundt om øen. Hopper du på den lille færge til Nekselø, venter der en helt særlig oplevelse. Turen starter ved den lille havn, hvor der er en fin børnevenlig strand langs med molen ind til øen. Nekselø er så lille, at du sagtens kan gå hele vejen rundt på en dag, og det er hele turen værd.
Husk at medbringe frokostkurven, der kan nemlig ikke købes mad og drikke på øen. Toilet og drikkevand findes ved havnemolen. Læs mere på nexeloe.dk
Dit Kalundborg gik ad trampestierne. Se billederne her…
Foto: ABW og JTL