Spis din medbragte mad i Gryden inden forestillingen
Den lille alpekro er åben en time før forestilling. Her kan du købe varme og kolde drikke, kage og andre lækkerier. Alt sammen til familievenlige priser.
Husk du kan betale med MobilePay ved indgang og i vores alpekro.
Medbring gerne pude eller stol at sidde på og et tæppe til at lune dig med i den danske sensommeraften.
Sound of Music er fortællingen om den klosteruddannede Maria, som bliver guvernante for enkemanden kaptajn Georg von Trapps syv børn. Med sang og sjov bringer Maria glæde til familien. Hun gifter sig med faderen, efter en rivalinde er forsvundet ud af billedet.
Da anden verdenskrig bryder ud, bliver kaptajnen indkaldt til at tjene Tyskland. Familien flygter op i bjergene over grænsen til Schweiz, for at undslippe nazisterne.
Billetpris: Voksne kr. 100,- / børn u. 12 år kr. 50,-