Kom til en skøn forestilling for de ½-3 årige lørdag d. 12. oktober på Skolen på Herredsåsen.
Teatertruppen Kriskat kommer på besøg med teaterstykket B-bumm – en fabulerende forestilling om vores fine hjerte.
I hjerterummet høres lyden af en rolig puls.
Et landskab af hæklede blomster i gyldne, rødlige farver.
Her arbejder Katharina og Heidi med rør: lange, søde, frække, forsigtige, tynde, tossede rør – fantastiske forbindelser bliver skabt.
Hvem vil ikke gerne høre til her?
Det vil børnene!
B-bumm slutter af med en buket af små hjerter, der indtager rummet på livet løs!
Forestillingen spiller både kl. 10:00 og kl. 11:15 og varer 35 minutter.
Billetter a’ 25,- kr. købes via kalundborgbib.dk under ” det sker”