Tilbud til børn og deres familier om børneteater for de helt små børn i alderen 1-3 år i Svebølle Kvik Bibliotek lørdag d. 11. feb. kl. 11.00.

Der er tale om en inddragende og sanselig teateroplevelse. Børnene vil opleve bjerge af blå og røde, stribede og prikkede, store og små kufferter. I forestillingen tages de små med ind i hver kufferts lille verden – i én kuffert bor de tre bamser, der har så svært ved at sove. I en anden bor dukken, der elsker at være med til te-selskab. I et trygt og roligt tempo, hvor der er plads til at alle små får mulighed for at give deres besyv med, skabes en lille oase fuld af historier.

Teater Håndholdt skaber teater med dukker og objekter – hovedsageligt for det yngste publikum og deres voksne. Her er der fokus på nærværet, sanseligheden og en-til-en stunder. Teater Håndholdt fokuserer på magien i de små oplevelser. De allerførste teateroplevelser skal være trygge og genkendelige, men fulde af overraskelser.

Værter til forestillingen er børnebibliotekarerne fra Kalundborg biblioteker og den frivillige biblioteksgruppe i Svebølle. Siden 2015 har den frivillige biblioteksgruppen sørget for, at børn i Svebølle og omegn har kunne opleve teaterforestillinger i høj kvalitet. Forestillingerne foregår som altid i Svebølle Aktivitetscenter, Centervej 13, som er at finde bag Svebølle Centret.
Vil man deltage, så skal billetter købes a´25 kr. via www.kalundborgbib.dk. Det er kun børn der skal købes billet til. De voksne kommer gratis med.

Gå ikke glip af tilbud om børnearrangementer og andre tilbud ved Kalundborg Biblioteker. Meld dig gratis ind i Kalundborg Biblioteksklub og modtag tilbud og informationer direkte ind i din mailboks. Tilmeld dig via www.kalundborgbib.dk/klub

Pressefoto