Mød Britta og Svenning Ravn, i et tredimensionelt foredrag, som går tæt på sanserne, og som sætter skub i dialog og personlige overvejelser om livet.
Ægteparret har i deres 51 år lange ægteskab oplevet både personlige og helbredsmæssige op- og nedture. I det 1½ time lange foredrag fortæller de om deres erfaringer med bl.a. kronisk sygdom, kræft og livstilsændringer. Foredraget indeholder storytelling, fakta, musik, digte – samt livsetiske spørgsmål og dialog.
Sundhedscaféen afholdes onsdag den 27. november kl.18.30 – 20.30 i Sundheds- og Akuthuset på Nørre Allé 31 i Kalundborg.
Det er gratis at deltage i Sundhedscaféen, men tilmelding er nødvendig!