Snerydninggetimage

Sneen daler ned i disse dage. Det ser flot ud, men det kan gøre veje og fortorve ufremkommelige, ja ligefrem glatte. Så må man ud med sneskovlen.

Kalundborg Kommune fortæller om reglerne for snerydning.

I byer og bymæssig bebyggelse

  • Hvis du bor ud til en offentlig vej, sti eller privat fællesvej og sti, så har du pligt til at rydde sne og salte eller gruse dit fortov og stier
  • Du skal rydde sne og gruse/salte så hurtigt som muligt, efter at det har sneet
  • Du behøver ikke haste hjem for at rydde sne. Reglerne siger, at du skal rydde mellem kl. 7 og 22. I weekenderne mellem kl. 8.00 og 22.00
  • Falder sneen, mens du er på arbejde, behøver du ikke tage hjem for at rydde. Du skal blot sørge for at få det gjort, straks efter du er kommet hjem.

På landet og i sommerhusområder

Kalundborg Kommune kan forlange snerydning og glatførebekæmpelse, hvor der er væsentligt trafikal interesse på ejendomme (uanset om det er privat eller offentlig vej/sti).
Regulativ for vintervedligeholdelse