Den 5.000 år gamle Kongsøhav jættestue på Røsnæs er endelig i fuld gang med at blive restaureret.
Det gik heldigvis alt sammen fuldstændig som planlagt, meddeler Museum Vestsjælland. Stenene svævede trygt i kranen, og blev forsigtigt langt ned på underlaget, imens arkæologerne så andægtigt til!
Der ligger de nu og venter, til de er færdige med at rydde marksten og moderne muld ud af kammeret, og rette de sammensunkne bæresten op.
Nu står kammeret af jættestuen og ser lidt trist ud, og man kan tydeligt se hvor meget tre af bærestenene skråner ind i kammeret.
Inden bærestenene bliver rettet op, undersøger museets arkæologer mindre områder omkring stenene. Følg dem på Museum Vestsjælland – Arkæologi.
Arbejdet foregår som et samarbejde mellem Slots- og Kulturstyrelsen og Museum Vestsjælland.
