Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2025/05/19 til 2025/05/27.

Arbejdsulykke – Hallas Allé, Kalundborg

Kl. 11.41 faldt en mand ned fra et loft på en byggeplads og slog. Faldet var på 2-3 meter, og han blev kørt til behandling på sygehuset. Politiet optog rapport om arbejdsulykken, og orienterede arbejdstilsynet. Den 30-årige mand pådrog sig nogle brud i faldet, men pådrog sig ikke livstruende skader.

Færdselsuheld – Jyderupvej, Jyderup, Kalundborg

Kl 17.30 skete der et færdselsuheld, hvor en 35-årig mand fra Haslev i bil overhaler tre andre køretøjer men nåede ikke at gennemføre overhalingen og kolliderer med en modkørende ført af en 51-årig mand fra Slagelse-området. Den 51-årige var fastklemt i køretøjet, men blev ikke skønnet til at have livstruende skader. Begge mænd kørt til behandling på sygehuset.

Påvirket bilist i uheld – Møllevej, Høng, Kalundborg

Kl 21.59 skete der et færdselsuheld, da 30-årig mand fra Høng i bil ramte et andet køretøj, der holdt parkeret langs vejen. En alkometertest viste, at den 30-årige var påvirket væsentligt over det tilladte og han blev derfor sigtet og taget med til udtagning af blodprøve. Der var samtidigt også mistanke om, at manden var påvirket af amfetamin og han blev derfor også sigtet for at køre under påvirkning af euforiserende stoffer.

Støvle i vandet vakte bekymring – Vestre Havnevej, Kalundborg

Kl. 11.08 rykkede politi, brandvæsen og ambulance ud til Kalundborg Havn, hvor de var melding om en mulig drukneulykke. En forbipasserende kunne se en støvlesnude et stykke ude fra kysten, og selvom det blæste en del lå skoen stille. Da redningen kom frem kunne de også se støvlen i vandet, og brandvæsnet satte en båd i vandet og sejlede derud. Her blev det afklaret, at der heldigvis ikke var nogen personer i vandet, men blot tale om en løssluppen enlig støvle.

Indbrud i perioden

Havnevej, Havnsø, Kalundborg