Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2025/04/16 til 2025/04/29.
Arbejdsulykke – Melby Femvej, Kalundborg
kl.10.13 kom et alarmopkald om en ulykke på en arbejdsplads på Melby Femvej, En mand var under arbejdet ved en stenknuser kommet i klemme i båndet.
Heldigvis stod en kollega tæt på og så ulykken, og fik hurtigt trykket nødstop. Med en jernstang lykkedes det kollegaen at få den tilskadekomne mand, en 60-årig mand fra Jylland, reddet ud af båndet. Lægehelikopteren blev i første omgang sendt til stedet, men kunne afblæses, da skaderne ikke var livstruende. Han blev kørt til sygehuset i ambulance til behandling for en lettere tilskadekomst i armen.
Bil beslaglagt – Gørlev Landevej, Høng, Kalundborg
Kl 18.16 standsede politiet en personbil ført af en 38-årig mand fra Næstved-egnen. Han hade ikke førerret til køretøjet og da det var tredje gang, at det skete, blev bilen beslaglagt. Retten skal nu tage stilling til beslaglæggelsen.
Færdselsuheld – Lavendelvej, Svebølle, Kalundborg
Kl 11.54 skete der et uheld, da en 45-årig mand fra Kalundborg skulle vende sin bil. Han bakkede ind i hjørnestolpen på en carport, så stolpen knækkede og faldt ned over en parkeret bil. Ingen personer kom noget til.
Kvinde med kniv – Kordilgade, Kalundborg
Kl 13.04 fik politiet anmeldelse om, at der foran en butik sad en kvinde med en lang kniv i hånden. Det viste sig at kvinden af ukendte årsager havde taget kniven med ud på gaden fra en butik i området, hvor hun arbejder. Hun blev sigtet efter knivloven for at have kniven med på et offentligt tilgængeligt område.
Varebil taget fra bilist uden kørekort – Bjerge Landevej, Bjerge, Store-Fuglede, Kalundborg
Kl.18.35 blev en 29-årig mand fra Sydsjælland stoppet i et rutinetjek, da han kom kørende i sin firmabil med anhænger på ad Bjerge Landevej. Bilisten havde intet gyldigt kørekort, da han ikke havde været oppe til en kontrollerende køreprøve efter en tidligere frakendelse på grund af 3 klip for fart. Da det var 3. gang inden for 3 år han kørte bil uden kørekort kunne politiet beslaglægge hans bil. Han protesterede over beslaglæggelsen, og derfor skal retten nu tage stilling til sagen. Når straffesagen skal afgøres, vil retten tage stilling til, om bilen kan endeligt konfiskeres.
Indbrud i Perioden
Æblerosevej, Store-Fuglede, Kalundborg