Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2025/02/17 til 2025/02/25.

Biler i brand – Lupinvej, Kalundborg

Kl 00.18 indløb der anmeldelse om en bil i brand. Varmen fra branden skadede desuden også yderligere en bil på stedet. Brandvæsnet fik hurtigt slået flammerne ned og politiet vil nu forsøge at finde årsagen til branden.

Påvirket bilist – Rye Byvej, Gørlev, Kalundborg

Kl. 20.56 standsede lokalpolitiet en personbil ført af en 21-årige mand fra lokalområdet, da der var mistanke om, at han var påvirket af stoffer. Da de 21-årige så politiet tog han skyndsomt en pose kokain op som han forsøgte at indsnuse for at undgå en sigtelse for at have kørt i påvirket tilstand. Politimanden var dog så hurtigt fremme, at han kunne se, at det ikke rigtigt lykkedes for den unge mand at få indtaget nogle af stofferne. Derfor blev han sigtet for at køre i påvirket tilstand.

Påvirket og truende bilist – Hovedgaden, Høng, Kalundborg

Kl 00.10 standsede en politipatrulje en personbil ført af en 38-årig lokal mand, da der var mistanke om, at han var påvirket af alkohol. Det blev han sigtet for. Samtidigt kom manden dog med flere trusler og ukvemsord mod en af politifolkene og derfor blev han også sigtet for trusler mod politifolk.

Alvorligt uheld – Kalundborgvej, Snertinge – Kalundborg

Kl. 12.35 skete et uheld mellem en lastbil og en varebil i Snertinge. Varebilen, der blev ført af en 39-årig mand fra Spanien, kørte ud af en indkørsel ud for Favrbovej, og stødte i den forbindelse sammen med en lastbil, der kørte ad Kalundborgvej mod vest. Lastbilen kørte efter sammenstødet videre og ramte et el-skab og herefter ind i et buskads. Den 58-årige mandlige lastbilchauffør fra Odsherred slap uskadt.

Føreren af varebilen blev slynget ud af bilen og kom alvorligt til skade. Han måtte reddes fri, hvorefter han blev fløjet til behandling med lægehelikopteren. Hele vejen blev afspærret og busruter omlagt. Uheldsstedet undersøgt af en bilinspektør, og først omkring kl. 16 kunne vejen genåbnes. Den 39-årige blev senere meldt uden for livsfare.

Udlændingeafdelingen på kontrol – Roskilde og Greve
Mandag eftermiddag var udlændingeafdelingen på kontrol hos flere autoophuggere i Greve og Roskilde. Der blev truffet flere udlændinge under kontrollen, men alle havde papirer i orden.

Brand i bygning – Skovgårdsvej, Svebølle, Kalundborg

Kl 03.05 kørte politi og brandvæsen til melding om brand i bygning. De umiddelbare undersøgelser tyder på, at varme fra et fyr i et værksted havde antændt brænde, der stod i nærheden. Det lykkedes selv ejeren at få slukket det meste, før brandvæsnet kom og hjalp med resten.

Fredag
Bedrageri – Jerslev, Kalundborg

Kl 11.48 blev det anmeldt, at en 86-årig kvinde var blevet ringet op af en mand, der sagde, at han var fra banken. Han kunne se, at der var ved at blive hævet penge på kvindens konto og derfor ville en medarbejder fra banken komme forbi for at hente kvindens hævekort. Der dukkede da også kort efter en mand op, som fik lokket hævekort og kode ud af kvinden og efterfølgende blev der hævet 13.000 kroner på kortet.
Manden beskrives som 20-30 år, 165-170 cm høj, lys i huden og iført grå jakke, beige bukser og grå tophue.

Påvirket bilist – Filipsdalvej, Store-Fuglede, Kalundborg

Kl 09.54 standsede politiet en personbil ført af en 36-årig mand fra Horsens. Der var mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer og han blev derfor medtaget ti udtagning af blodprøve. Det viste sig samtidigt, at manden også var frakendt førerretten.

Påvirket bilist – Gl Nyrupvej, Kalundborg

Kl 19.46 standsede politiet en personbil ført af en 84-årig mand fra Kalundborg. Det viste sig, at han var påvirket af alkohol over det tilladte, hvilket han da også erkendte. Manden var desuden også frakendt førerretten. Han blev derfor sigtet for begge dele og medtaget til udtagning af blodprøve.

Påvirket bilist – Kirkevangen, Gørlev, Kalundborg

Kl 17.28 standsede en patrulje en personbil ført af en 37-årig mand fra Slagelse. Der var mistanke om, at manden var påvirket af amfetamin, hvilket han dog nægtede. Han blev sigtet for at køre i påvirket tilstand og medtaget til udtagning af blodprøve.

Påvirket bilist – Slagelsevej, Høng, Kalundborg

Kl 00.35 standsede politiet en personbil ført af en 32-årig mand fra Korsør. Der var mistanke om, at han var påvirket af stoffer og han blev derfor sigtet og medtaget til udtagning af blodprøve. Det viste sig samtidigt, at han ikke havde noget gyldigt kørekort, så det blev han også sigtet for.

Søndag
Kørte uden kørekort – Gl Sorøvej, Kalundborg

Kl 18.10 standsede en patrulje fra færdselspolitiet en varebil ført af en 37-årig lokal mand. Det viste sig, at mandens kørekort var inddraget og han blev derfor sigtet for at køre uden gyldig førerret.
Kl 19.30 kunne den samme patrulje så standse en personbil på J H Petersens Alle i Kalundborg. Den var ført af en 16-årig dreng, som heller ikke havde noget kørekort.

Indbrud i Perioden

Fjordskrænten, Kalundborg