Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2025/01/20 til 2025/01/28.
Kørte uden kørekort – Omfartsvejen, Gørlev, Kalundborg
Kl 23.15 standsede en patrulje en personbil ført af en 35-årig mand fra lokalområdet. Han havde ikke gyldigt kørekort. Bilen var lånt af en bekendt og hun blev sigtet for at have overladt sin bil til en person uden kørekort. Hun fik samtidigt at vise, at hvis det gentog sig, kunne konsekvensen blive, at politiet får bilen konfiskeret.
Narko fundet i familie – Store-Fuglede, Kalundborg
Kl. 18.30 lagde en patrulje nærbetjente vejen forbi en adresse i Store-Fuglede, hvor der var mistanke om, at der blev indtaget og muligt solgt narko, selvom der var børn i hjemmet. Patruljen traf en beboeren, en kvinde i 30′;erne, som erkendte at hun netop havde røget hash. Kvinden fremviste en klump hash, som blev kontrolvejet til 15 gram.
Kort efter kom en jævnaldrende mandlig beboer hjem, som nægtede al kendskab til stoffer. En ransagning viste dog noget andet, da der blev fundet 35 gram amfetamin i fryseren. Manden erkendte nu besiddelse af euforiserende stoffer. Narkoen blev beslaglagt, og de to blev sigtet i sagerne. Patruljen skrev en socialrapport til kommunen om fundet, idet der bor en teenager på adressen.
Politiet advarer mod lommetyve i supermarkeder – Holbæk, Kalundborg og Lejre
I løbet af torsdagen fik flere anmeldelser om lommetyverier, der især fandt sted i Holbæk-området. Fælles for tyverierne er, at lommetyvene går i folks tasker, uden at de opdager noget. I nogle af sagerne tyder det på, at der har været flere udenlandsk talende kvinder sammen om at begå tyverierne efter at man først har distraheret offeret ved at bede om hjælp til at få oversat teksten på en vare.
Kl 11 fik politiet anmeldelse om, at en kvinde havde fået stjålet sin pung fra en taske i et supermarked i Kalundborg.
Kl 12.34 blev det anmeldt at en kvinde havde fået stjålet sin pung fra supermarked i Svebølle.
Kl 13 fik en kvinde stjålet sin punge fra sin taske i indkøbskurven i et supermarked i Jyderup.
Kl 16.25 havde en kvinde fået stjålet sin pung og mobiltelefon fra sin taske i et supermarked i Holbæk.
Kl 16.35 anmeldte en kvinde at hun havde fået stjålet sine hævekort mm fra taske i supermarked i Vipperød.
Kl 16.52 kom der anmeldelse om at kvinde havde fået stjålet sin pung fra skuldertaske mens hun var i supermarked i Hvalsø.
Skolekontrol i den “sureste uge” – Kalundborg og Køge
Skolepatruljerne trodser vind, vejr og mørke og stiller sig ud for at hjælpe deres kammerater sikkert i skole. I uge 5 sættes der fokus på den store indsats som skolepatruljerne leverer. Lokalbetjentene i Kalundborg lagde vejen forbi for at give skolepatruljerne et skulderklap i “Den sureste uge” og se, om trafikanterne overholdt reglerne.
Mandag morgen var en patrulje ved Rynkevangsskolen, hvor der var stor ros til skolepatruljerne. En cyklist kørte helt uden lys og fik en bøde. En ung cyklist under 15 år kørte uden forlys og fik en påtale og besked om at trække resten af vejen – forældrene fik en opringning. En bilist havde en lygtefejl og fik en påtale. Et lys ved fodgængerfeltet var defekt, så patruljen indberettede fejlen til kommunen, så det kunne udbedres.
Ved Høng skole mandag morgen beretter lokalbetjentene om tæt trafik ved Odinsvej, men reglerne blev overhold og alle viste hensyn. Tre unge cyklister fik en påtale for manglende lys. En enkelt bilist fulgte dog ikke reglerne og standsede midt i krydset på Odinsvej/Rosenvænget for at sætte et barn af i børnehaven. Han fik en løftet pegefinger og en bøde, da hans bil havde et nedslidt dæk.
Tirsdag morgen ved Ejby Skole i Lille-Skensved ved Køge mødte lokalbetjentene en dreng fra skolepatruljen, som stod helt alene, da der var kommet to sygemeldinger/afbud fra hans skolepatrulje-kolleger.
Lokalbetjent Lasse fik en hurtig men meget kompetent instruks i, hvordan man udfører skolepatruljearbejde, hvorefter de to løste opgaven sammen til stor tilfredshed blev de begge enige om.
Det blev tillige aktuelt med et par enkelte påtaler til cyklister (voksne) der lige skulle mindes om, at man trækker over fodgængerfeltet – også selvom skolepatruljen holder bilerne tilbage.
Indbrud i Perioden
Gl Hovvej, Kalundborg
Kystvejen, Kalundborg