Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2024/11/04 til 2024/11/12.
Brand – Løgtvedvej, Jyderup, Kalundborg
Kl 04.10 kørte politi og brandvæsen til brand i ejendom. Husets kvindelige beboer var vågnet ved at der var ild i siden af huset, der i øvrigt var fuld af røg. Kvinden kom uskadt ud af huset. Trods brandvæsnets arbejde stod huset ikke til at redde. Brandårsagen skal nu undersøges nærmere, men branden kan være opstået omkring en brændeovn.
Mand sov i stjålet bil – Søvejen, Jerslev Sj. – Kalundborg
Kl. 04.14 anmeldte en kvinde, at hun ikke kunne komme ud af i sin indkørsel, da der holdt en bil og spærrede. I bilen sad en mand og sov, og han var ikke til at vække. Et opslag på bilens nummerplade viste, at den var meldt stjålet dagen før fra en autoforhandler i området.
En hundepatrulje kørte til Søvejen i Jerslev, hvor en 30-årig mand fra Sorø blev anholdt og sigtet for brugstyveri af bilen. Manden var kraftig påvirket og ønskede ikke at samarbejde med politiet. Under anholdelsen smadrede han en siderude på politibilen, så han blev sigtet for hærværk. I bilen fandt politiet tøj og dunke med diesel, som nu skal afklares om kan være stjålet. Den 30-årige mand er fortsat anholdt mens politiet undersøger sagen.
Pung stjålet under restaurantbesøg – Vænget, Kalundborg
kl. 15.07 på politistationen i Kalundborg indleverede en flink borger en pung, som var blevet fundet på gaden over for stationen.
Lokalbetjenten ringede til den 67-årig kvinde fra Kalundborg, som var ejer af pungen, og hun kom til politistationen for at hente den. Kvinden havde fået stjålet sin pung, mens hun havde spist på en restaurant på Vænget, men hverken hun eller andre havde umiddelbart set noget mistænkeligt. Pungen havde indeholdt diverse kort og 1000 kr i kontanter, men ved indleveringen manglede penge og et dankort. Der var forsøgt hævet fra kortet, men pinkoden var ikke rigtig, så det lykkedes ikke.
Vanvidspromille på lille knallert – Bredgade, Kalundborg
kl. 20.25 stoppede en patrulje en 65-årig mand fra Kalundborg, der kom kørende ad Bredgade i Kalundborg på en lille knallert. Føreren viste sig at være kraftigt påvirket af spiritus, og han blæste alkometeret op over 2,0 promille. Knallerten blev beslaglagt med henblik på konfiskation, hvilket den 65-årige protesterede over. Retten skal derfor nu tage stilling til beslaglæggelse. Den 65-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Nu afventer politiet resultatet af blodprøven.
Indbrud i Perioden
Davrupvej, Jyderup, Kalundborg