Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2024/10/28 til 2024/11/05.

Bedrageri – Kalundborg

Kl 11.12 blev det anmeldt, at et midaldrende par fra den sydlige del af Kalundborg kommune dagen før var blevet kontaktet af en mand, der udgav sig for at være fra deres bank. Han havde oplyst parret om, at der netop var blevet hævet penge fra deres konto og fik overbevist dem om, at de skulle udlevere både hævekort og koder til en mand, der kort efter mødte op på adressen. Kort efter blev der hævet 30.000 kroner på parrets hævekort.
Politiet skal igen opfordre til, at man taler med sine ældre familiemedlemmer om risikoen for at svindlere vil forsøge at franarre dem personlige oplysninger og værdier.

Bedrageri – Ruds-Vedby, Kalundborg

Kl 14.22 fik politiet anmeldelse om, at en 76-årig kvinde var blev svindlet. Hun var blevet kontaktet af en mand, der gav sig ud for at være fra Danske Bank, og som fortalte, at der netop nu var ved at blive trukket penge på kvindens konto, som skulle overføres til en konto i udlandet. På den måde fik svindleren overtalt kvinden til at udlevere kreditkort og kode til en anden person, der kort efter ankom til stedet. Der blev efterfølgende hævet et større beløb på kvindens kort.

Narkohund på skoler – Kalundborg

Politiets narkohund var tirsdag sammen med lokalpolitiet på besøg på to uddannelsesinstitutioner i Kalundborg.
Det ene sted reagerede hunden på fire af eleverne, som blev visiteret. De tre havde ikke noget ulovligt på sig, men på den fjerde, en ung kvinde, blev fundet et mindre kvantum hash.
På den anden skole reagerede hunde ligeledes på fire elever, som også blev visiteret – alle uden at der blev gjort fund.
Politiet kommer på uddannelsesinstitutionerne efter aftale med den lokale ledelse.