Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2024/09/02 til 2024/09/10.

Drukneulykke – Lyngvej, Kalundborg

Kl. 14.45 modtog alarmcentralen et opkald om en livløs mand. Politi og redning kom frem til stedet, hvor fire borgere var i gang med at udøve førstehjælp på en livløs mand. Det viste sig, at manden, der er 82 år og fra Holbæk, havde været ude at svømme i havet, mens hans pårørende havde befundet sig inde på land.

En kvinde, der befandt sig på stranden, hørte den pårørende til manden råbe, at hun ikke længere kunne se manden ude i vandet. Fire personer, heriblandt to drenge på 12 og 14 år, fik reddet manden i land og påbegyndt livreddende førstehjælp, frem til at politi og redning kom frem til stedet og overtog. Manden blev bragt til sygehuset, hvor hans liv desværre ikke stod til at redde, og han afgik ved døden.

Arbejdsulykke – Agerskovvej, Føllenslev, Kalundborg

Kl. 10.34 væltede en sakselift, da et hjul sank i den bløde jord efter det kraftige regnvejr. Liften væltede, og en 35-årig mand, der arbejdede på liften, faldt af om kom til skade. Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 35-årige blev kørt til behandling for en alvorlig, men ikke livtruende skade. Arbejdstilsynet blev orienteret om sagen, og politiet optog rapport.

Brand, Strandskrænten, Kalundborg

Kl. 05.32 meddelelse en nabo til et sommerhus, at der var ild i sommerhuset. Politi og redning kom frem til adressen, hvor sommerhuset var overtændt, men det var ingen risiko for spredning til øvrige bygninger. Den umiddelbare vurdering er, at huset, der har stråtag, er blevet antændt af et lynnedslag. Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.

Påvirket bilist – Algade, Gørlev, Kalundborg

Kl 19.28 standser politiet en personbil ført af en 53-årig mand fra lokalområdet på mistanke om, at han havde drukket mere end det tilladte. Det erkendte han da også. Desuden havde manden heller ikke kørekort. Ejeren af kørekortet blev samtidigt sigtet for at have overladt bilen til en person uden gyldig førerret.

Påvirket bilist – Centervej, Høng, Kalundborg

Kl 18.04 standsede en patrulje en personbil ført af en 50-årig mand fra lokalområdet. Der var mistanke om, at han var påvirket af cannabis og det erkendte han da også. Da han blev visiteret viste det sig, at han havde en folkekniv på sig og han blev derfor også sigtet efter knivloven.

Påvirket bilist – Holbækvej, Kalundborg

Kl 17.23 standsede en patrulje en personbil ført af en 38-årig mand. Der var mistanke om, at han var påvirket af euforiserende stoffer og han blev derfor medtaget til udtagning af blodprøve. Der blev fundet en mindre klump hash på manden.

Påvirket bilist – Klosterlunden, Kalundborg

Kl 23.38 standsede en patrulje en personbil ført af en 21-årig lokal mand. Patruljen havde mistanke om, at manden var påvirket af alkohol. En besigtigelse af bilen viste, at der lå en foldekniv i midterkonsollen. En alkometertest viste samtidigt, at manden blæste promillen op på over det tilladte og en narkometertest viste ydermere også tegn på at manden var påvirket af amfetamin. Han blev siget for det hele og taget med til udtagning af blodprøve.

Uheld i rundkørsel – Gørlev Landevej – Gørlev Sj. – Kalundborg

Kl. 15.20 skete et uheld i et rundkørsel ved Kirkevangen, hvor en bilist overså en knallert i forbindelse med hun kørte ud af rundkørslen ved Gørlev Landevej mod nordvest. Knallertføreren, en 44-årig mand fra Høng, kørte fra Kirkevangen og skulle hele vejen rundt i rundkørslen. Da bilisten, en 61-årig kvinde fra Kalundborg, drejede til højre ud af rundkørslen ramte hun knallertens venstre side, så han styrtede og slog sig.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 44-årige mand blev bragt til behandling for en skade på hånden. Bilen og knallerten fik skader ved sammenstødet og politiet optog rapport om vigepligtsuheldet.

Ung knallertkører – Elledevej, Kalundborg

Kl 22.25 fik lokalpolitiet kontakt til en gruppe unge, der var til fest i området. En 14-årige dreng fra byen forsøgte at skjule en knallert, og da lokalbetjenten gik ham lidt på klingen erkendte han, at han havde kørt på til trods for sin unge alder. Der blev taget kontakt til forældrene og det blev aftalt, at de ville sørge for, at han ikke igen fik adgang til knallerten før han havde taget kørekort til den.

Varebil og personbil stødte sammen på bakke – Tindingevej, Høng – Kalundborg

Mandag kl. 09.09 stødte en personbil og en varebil sammen på en smal bakketop på Tindingevej ud for Tjørnede. Langs vejen var et hegn, som gjorde at vejen smallede ind. De tog køretøjer ramte derfor frontalt sammen på bakken. Bilisten var en 68-årig kvinde fra Høng og føreren af varebilen en 38-årig mand fra Næstvedegnen. De slap begge uden at komme noget alvorligt til, men bilerne fik store skader og politiet registrerede uheldet.

Indbrud i Perioden

Buerupvej, Jyderup, Kalundborg

Voldbjerg, Ugerløse, Kalundborg