Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2024/02/26 til 2024/03/05.
Brand – Sandskrænten, Kalundborg
Kl 09.08 kørte politi og brandvæsen til brand i en bil. Ejeren af bilen var netop kommet hjem til sin bopæl, da der pludseligt udbrød brand i bilens motorrum. Det lykkedes dog brandvæsnet at få slukket ilden før flammerne fik spredt sig til nogle af bygningerne.
Falsk bankmand – Kalundborg
Kl. 15.41 anmeldte en 83-årig kvinde fra Kalundborg, at hun var blevet narret til at overføre 15.000 kr til en fremmed konto. En mand fra “banken” ringede og sagde, at nogen havde forsøgt at overføre 25.000 kr fra hendes konto. Han ville nu hjælpe hende med at sikre hendes penge, så hun skulle godkende via MitID. Manden talte flydende dansk og havde en lys stemme. Da den 83-årige opdagede, at hendes penge var væk blev hun klar over, at hun var blevet snydt og anmeldte sagen. Politiet efterforsker nu bedrageriet.
Kørsel uden førerret – Algade, Gørlev Sjælland – Kalundborg
Kl. 18.19 blev en 34-årig mand sigtet for kørsel uden førerret, da han kom kørende ad Algade i østlig retning, til trods for, at han ikke havde generhvervet sin førerret. Manden kan forvente at høre nærmere fra politiet i den sag.
Påvirket bilist – Gørlev Landevej, Gørlev, Kalundborg
Kl 03.00 standsede politiet en personbil ført af en 31-årig mand fra Slagelse, da der var mistanke om, at han var påvirket af alkohol. Han mente selv kun at have drukket en enkelt øl, men han blev medtaget til udtagning af blodprøve, så det kunne fastlægges, hvor påvirket han var.
Påvirket bilist – Hovedgaden, Høng, Kalundborg
Kl 17.10 standsede politiet en personbil ført af en 32-årig lokal mand på mistanke om, at han var påvirket af stoffer. Det viste sig samtidigt, at han havde fået førerretten inddraget. Manden erkendte både at køre uden kørekort og i påvirket tilstand. Ejeren af bilen bliver desuden sigtet for at have overladt bilen til en person, der ikke har gyldigt kørekort.
Uheld på grund af rådyr – Slagelse Landevej, Kalundborg
Kl. 22.46 løb et rådyr ud foran en bilist på Slagelse Landevej, så bilisten, en 30-årig mand fra Kalundborg, bremsede kraftigt op og forsøgte at undvige. En bagfrakommende bilist, en 50-årig mand fra Kalundborg nåede ikke at stoppe, men påkørte den 30-åriges bil bagfra, så fronten blev trykket ind, forruden knust og airbags blev udløst. Ingen personer kom noget alvorligt til, men politi og ambulance kom frem til stedet. Parterne blev tilset og afhørt til sagen.
Lørdag – søndag
Indbrud i Perioden
Elledevej, Kalundborg