Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 1-11. juli 2017.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Uro – Gørlev

Kl. 0209 blev anmeldt om uro på Gørlev Marked. To personer skabte uro. Politiet blev tilkaldt, men problemerne var løst af nogle vagter på stedet, inden politiet kom frem.

Spirituskørsel -Havnsø

Kl. 2029 anholdt politiet en 44-årig mand fra Havnsø, der blev kørte på Havnevej. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

Indbrud i guldsmed – Høng

Kl. 1619 blev anmeldt om indbrud i Tomas Guldsmed, Centervej, Høng, hvilket var sket kl. 0100 søndag. Gerningsmændene kom ind på stedet ved at skære hul i taget til forretningen, hvilket ikke blev opdaget i første omgang af alarmfirmaet. Derfor den sene anmeldelse.

Der er stjålet guldsmykker, ure m.v. fra stedet for et større beløb.

Politiet har foretaget undersøgelser på stedet, og der er afhørt i nabolaget.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der har hørt eller set noget i relation til sagen. Ring til os på 114.

Narkopåvirket bilist – Høng, Kalundborg.

Kl. 0044 anholdt politiet en 26-årig mand fra Slagelse, der kørte i bil på Gørlev Landevej. Han var påvirket af narkotika og fik derfor udtaget en blodprøve.

Tricktyveri – Snertinge

Kl. 1800 kom en 88-årig mand gående med sin rollator på Tværvej, hvor han blev kontaktet af en 25-30 årig mand, der på dansk spurgte om vej m.v. Senere opdagede forurettede, at hans pung var stjålet.

Løse hjulbolte 

Kl. 1959 fik politiet anmeldelse om i alt otte løse hjulbolte på en personbil i Bethesgade. Forurettede, en 52-årig kvinde fra Høng, opdagede hurtigt, at der var noget galt med hjulene, da hun begyndte at køre i bilen og stoppede naturligvis kørslen.

Narkopåvirket bilist 

Kl. 0255 anholdt politiet en 25-årig mand, der blev truffet kørende i bil på Holbækvej. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve.Pgl. løsladt efterfølgende.

Narkopåvirket bilist

Kl. 1735 anholdt politiet en 20-årig mand fra Jerslev, der blev truffet kørende på Svallerup Bygade. Han var påvirket af narkotika og fik udtaget en blodprøve. Bilen blev beslaglagt, idet han inden for de sidste tre år er sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og derfor tog politiet bilen fra ham.

Løse hjulbolte – Rørby

Kl. 1125 blev anmeldt om løse hjulbolte på en personbil, der søndag mellem 0130 og kl. 1045 stod på Gl. Sorøvej. Boltene var efterspændt i sidste uge på værksted.

Brand 

Kl. 2316 var der brand på Kærbyvej, hvor en træbygning på 5×10 meter brændte. Det antages, at brandårsagen er de elektriske installationer.Ingen kom til skade ved branden.

Brand – Svebølle

Kl. 1527 blev anmeldt om brand på Lavendelvej, hvor en ukrudtsbrænder var skyld i brandens opståen. Der skete ikke nogen større skade og ingen kom til skade ved branden, der meget hurtigt blev slukket.

Vold

Kl. 1250 blev anmeldt om vold, der fandt sted torsdag kl. 2350 på Kordilgade, hvor en gruppe nyudklækkede studenter gik på gågaden. En personbil med fire personer i, hvoraf de tre var hætteklædte kørte bag studenterne.

Tilsyneladende gik det ikke hurtigt nok, og en af studenterne råbte efter personerne i bilen, der kørte helt tæt på de gående. Det endte med, at der blev råbt noget den anden vej, og tre af personerne i bilen skubbede en ung mand ind i en forretningsrude. Den sidste i bilen steg ud og slog en af studenterne i ansigtet, hvorefter bilen kørte fra stedet.

Politiet efterforsker nu sagen nærmere.

Indbrud i perioden
Ulstrupvej, Gørlev
Ågerup Molevej, Kalundborg
Kystvejen, Kalundborg
Nørre Alle, Kalundborg
Klosterparkvej, Kalundborg
Torvet, Ubby, Jerslev
Sorøvej, Ugerløse