Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2015-09-07 til 2015-09-15.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.
Eftersøgning – Svebølle, Kalundborg.
2015-09-11 – Kl. 2126 fik politiet anmeldelse om en 84-årig dement kvinde, der var gået fra sit hjem i Svebølle. En dør var efterladt ulåst. Hjemmepleje og familie havde selv ledt efter kvinden uden held. Kl. 2319 fik politiet kontakt til kvinden, der havde kørt 4-5 gange med en bus mellem Holbæk og Kalundborg. Den 84-årige blev kørt til sin bolig af politiet efter hendes udflugt. Hun var i god behold.
Færdselsuheld – Kalundborg
2015-09-11 – Kl. 0736 skete et færdselsuheld ved Gl. Hovvej/Slagelsevej, hvor en 37-årig kvinde fra Kalundborg kørte i sin bil ad Gl. Hovvej mod øst. Hun overså sin vigepligt og ramte med lav hastighed to cyklende piger på 13 og 14 år, begge fra Kalundborg, der cyklede ad Slagelsevej mod nord. Der skete ingen større personskade, men den ene pige blev kørt til skadestuen til check.
Kørsel i frakendelsestiden mv. – Holbækvej, Kalundborg
2015-09-15 – Kl. 1533 standsede politiet en personbil med en stor, tilkoblet trailer for rutinemæssig kontrol af føreren og vogntoget. Det viste sig, at føreren var en 28-årig mand fra Jerslev Sj., som var frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for den overtrædelse af færdselsloven. Traileren viste sig at være forsynet med en nummerplade tilhørende en anden, mindre trailer. Politiet undersøger nu traileren nærmere i et forsøg på at finde ud af ejerforholdet på den anvendte trailer. Den 28-årige kan derfor forvente at høre nærmere fra politiet både med hensyn til traileren, og når sagen skal afgøres.
Spirituskørsel – Vestre Havneplads, Kalundborg
2015-09-07 – Kl. 0040 anholdt og sigtede politiet en 26-årig mand fra Kalundborg for spirituskørsel på en lille knallert. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.
PolitiRetsvæsen
Sjælland
Spirituskørsel / kørsel i frakendelsestiden – bil beslaglagt – Havnevej, Havnsø, Føllenslev – Kalundborg
2015-09-08 – Kl. 1600 anholdt og sigtede færdselspolitiet en 52-årig mand fra Eskebjerg for spirituskørsel og for kørsel i frakendelsestiden i en varebil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol. Politiet beslaglagde dog hans varebil, idet den 52-årige senest i september 2014 var blevet afsløret i spirituskørsel uden førerret og også ved den lejlighed havde fået beslaglagt et køretøj. Han vil igen blive indkaldt til et retsmøde, når straffesagerne samt spørgsmålet om endelig konfiskation af varebilen skal afgøres.
Uheldig netdating – Høng – Kalundborg
2015-09-09 – Kl. 1844 anmeldte en 43-årig mand fra Høng, at han via netdating havde mødt en fremmed kvinde, som han havde chattet med. Senere i forløbet var deres korrespondance gået over til Skype, hvor visse intime situationer var blevet filmet uden den 43-åriges viden. Til sidst havde den fremmede kvinde “truet” med at offentlige de intime optagelser på de sociale medier, medmindre den 43-årige betalte 3.000 kr. for at undgå dette. Pengene blev dog ikke betalt, men den 43-årige anmeldte sagen til politiet, som nu forsøger at finde ud, om politiet kan hjælpe med at få identificeret “afpresseren”.
Politiet kan fra lignende sager generelt oplyse, at “afpresseren” ofte befinder sig i udlandet, hvorfor dansk politis muligheder for at hjælpe offeret og for at forfølge “afpresseren” er meget begrænsede.
Indbrud i perioden
Kulbyvej, Høng
Møllebakken, Kalundborg
Nyrupvej, Kalundborg
Søndergade, Gørlev
Vollerup Overdrev, Kalundborg