Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2022/10/26 til 2022/11/08.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Brandundersøgelse – Vænget, Eskebjerg – Kalundborg
Kl. 23.10 rykkede brandvæsnet ud til en privat adresse, hvorfra der kom røg ud.
Det viste sig, at der kun var sket mindre skade på inventaret på adressen, hvor den mandlige beboer var blevet reddet ud i sikkerhed.
Branden havde kun forårsaget mindre alvorlige skader på inventaret på adressen, og politiet kunne efterfølgende ikke udelukke, at den 67-årige mandlige beboer formentlig selv havde givet anledning til brandens opståen.
Politiet kunne konstatere, at den 67-årige var meget ked af det, så han blev efterfølgende kørt til et hospital for at tale med sundhedsfagligt personale om sin livssituation. I den forbindelse ville den 67-årige blive kontrolleret for eventuel røgforgiftning.
Branden og årsagen til den undersøges nu nærmere af politiet.
Færdselsuheld – Holbækvej, Kalundborg
Kl. 09.53 rykkede politiet ud til et færdselsuheld på Holbækvej nordøst for rundkørslen, idet to bilister var stødt sammen.
Det viste sig, at en 53-årig mand fra Kgs. Lyngby var kørt i en personbil ad Holbækvej mod nordøst, da han kørte ind i rabatten for at foretage en vending på vejen nordøst for rundkørslen.
Under vendingen blev han påkørt af en anden personbil, der af en 46-årig kvinde fra Svebølle blev ført ad Holbækvej også i nordøstlig retning.
Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, der dog forårsagede skader på de to biler, som efterfølgende måtte bugseres væk.
Politiet har optaget rapport om sammenstødet på grund af en mistanke om, at færdselsloven kan være blevet overtrådt i forbindelse med uheldet.
Færdselsuheld / narkokørsel – Nørre Alle / Holbækvej, Kalundborg
Kl. 15.12 fik politiet en anmeldelse om, at der var sket et sammenstød mellem to bilister i krydset Nørre Alle / Holbækvej, men at den ene part var kørt fra stedet efterfølgende. Ingen af parterne var kommet til skade.
Politiet fik på uheldsstedet kontakt til en 31-årig kvinde fra Holbæk, som gav oplysninger om modpartens køretøj, så politiet straks kunne lede efter bilisten. Det lykkedes kl. ca. 15.30 at få kontakt til modparten på Holbækvej ved Eskebjergvej, hvor den pågældende personbil blev ført af en 22-årig mand fra Kalundborg. Da han kunne mistænkes for at være påvirket af narkotika under kørslen, blev han sigtet herfor og kortvarigt anholdt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Det viste sig, at sammenstødet mellem de to bilister var sket, efter at begge bilister var kørt ad Nørre Alle frem til rundkørslen ved Holbækvej med den kvindelig bilist forrest. Her blev den kvindelig bilist pludselig påkørt bagfra, men den mandlige bilist flygtede uden at deltage i de foranstaltninger, som sammenstødet gav anledning til. Den kvindelige bilist blev i en ambulance kørt til kontrol på skadestuen, men var sluppet uden behandlingskrævende skader.
Politiet har nu optaget rapport om sammenstødet og afventer analyseerklæringen fra den 22-åriges blodprøve.
Hashlugt gik i politinæsen – Saltoftvænge, Svebølle – Kalundborg
Kl. 20.35 kom politiet forbi Saltoftevænge og bemærkede, at der lugtede af hash. Politinæserne færd ledte hen til en lejlighed, som betjentene besluttede sig for at undersøge nærmere. Politiet ransagede derfor lejligheden, hvor der ikke var nogen hjemme, og her fandt de bl.a. to gram hash og en peberspray, som blev beslaglagt. Da politiet vendte tilbage til adressen senere på aftenen traf de lejligheden beboer, som blev sigtet for våbenloven og lov om euforiserende stoffer. Manden vil få afgjort sagerne på et senere tidspunkt.
Narkokørsel – Finderupvej, Høng – Kalundborg
Kl. 18.10 blev en 26-årig mand fra Korsør anholdt i forbindelse med en sigtelse for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil ad Finderupvej i Høng.
Den 26-årige fik udtaget en blodprøve på et sygehus og blev efterfølgende løsladt, så han nu kan afvente resultatet fra analyseerklæringen, før han hører nærmere fra politiet om sagens afslutning.
Narkokørsel – Gørlev Landevej, Gørlev Sj. – Kalundborg
Kl. 17.53 anholdt politiet en 25-årig mand fra Slagelse i forbindelse med en sigtelse for narkokørsel i en personbil, som han havde ført ad Gørlev Landevej. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Nærpoliti på knallertkontrol – Kalundborg
Kl 07.30 var nærpolitiet fra Kalundborg mødt op ved Hvidebækskolen i Kalundborg, efter at flere borgere i området har beklaget sig over, at der blev kørt på ulovlige knallerter. Nærpolitiet var i dagens anledning taget på arbejde i civilt tøj og kunne derfor i ro og mag konstatere, hvilke unge, der muligvis havde et forklaringsproblem. En ung fyr nåede tilsyneladende at bemærke – trods det civile tøj – at nærpolitiet var på stedet, for han valgte at køre forbi skolen og komme gående retur til fods. Det lykkedes ham dog ikke at snyde politiet, så han fik besked på at hente sin knallert igen, og den blev efterfølgende på det medbragte rullefelt testet til at kunne køre 41 km/t. I alt syv unge fra skolen blev hentet ud fra klasserne og bedt om at tage deres knallerter frem, så de kunne komme på rullefeltet. Fire af knallerterne blev målt til at kunne køre for stærkt og der blev derefter taget kontakt til de unges forældre. De sigtede kan forvente en bøde i sagen.
Solouheld – Hestehavebakken, Kalundborg
Kl. 21.59 skete et solouheld, hvor en bilist kørte af vejen på grund af glat våd vej og endte i en hæk. En ambulance blev sendt til stedet, hvor den 19-årige mand fra Kalundborg, som førte bilen, blev tilset. Han var uskadt, og politiet registrerede uheldet.
Indbrud i perioden
Skolevænget, Kalundborg
Nørre Alle, Kalundborg
Svallerup Landevej, Svallerup, Kalundborg