Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2016-03-29 til 2016-04-06.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-kalundborg.dk

Mistænkeligt forhold – Svebølle

Kl. 1423 fik politiet anmeldelse om et mistænkeligt forhold, der fandt sted på Stationsvej ved Svebølle skole kl. 1300. En mand gik rundt med et gevær og sigtede mod skolen. Politiet blev først kontaktet kl. 1423. Gerningsmanden beskrives som 15-17 år, spinkel af bygning, rødt hår, tynd og ranglet talte dansk bevæbnet med softvåbengevær.

Politiet fandt hvide plastickugler på området, der indikerede, at der var tale om et softgunvåben.

Politiet skal på det kraftigste anbefale, at ser man noget lignende en anden gang, så skal politiet straks tilkaldes på 112, så vi kan komme frem til stedet hurtigt. Det er ofte umuligt at se i første omgang, om der er tale om et rigtigt skydevåben eller en softgun.

Færdselsuheld

Kl. 1017 blev anmeldt om et færdselsuheld på Dyssevej/Slagelse Landevej.

En personbil, der blev ført af en 39-årig kvinde fra Kalundborg, kørte mod vest af Dyssevej, hvor hun i krydset kørte lige over mod Ugerløsevej uden at holde sin vigepligt. Hun påkørte en bil, der blev ført ad Slagelse Landevej mod syd.

Føreren af bilen var en 47-årig mand fra Sorø. Den 47-åriges bil blev slynget ind i en tredje bil, der blev ført af en 54-årig mand fra Kalundborg.

Den 39-årige kvinde og den 47-årige mand blev behandlet for mindre skader på sygehus.

Spirituskørsel

Kl. 1649 anholdt politiet en 33-årig mand fra Jerslev, der kørte i bil på Nordkrogvej. Han var påvirket af spiritus og fik udtaget en blodprøve.

Fund af granat 

Kl. 1918 blev anmeldt om fund af en granat på Tystrupvej i Store-Fuglede. Militærets sprængningsfolk tilkaldt. De fjernede granaten, der i.flg. militæret var ufarlig. Hvor den kommer fra, eller hvor længe den har ligget på stedet er ukendt.

Tricktyveri – Rørby

Kl. 0739 anmeldte en 76-årig kvinde fra Kalundborg, at hun tirsdag d. 290316 kl. ca. 1500 i sin bil, som hun netop havde parkeret ud for bopælen efter indkøb i forskellige supermarkeder i Kalundborg, var blevet kontaktet af to fremmede mænd. De gjorde hende opmærksom på, at hendes ene fordæk var punkteret, samt tilbød dels at hjælpe med skifte dækket, dels at hjælpe med at bære hendes varer ind på bopælen. De hjalp med at bære kvindens varer ind, og da hun skulle finde noget værktøj til hjulskiftet på bopælen, kørte de to mænd fra stedet i en stor, hvid personbil. Herefter opdagede den 76-årige, at hendes dankort var blevet stjålet fra pungen i hendes taske, der var efterladt ved havelågen. Efterfølgende kunne den 76-årige konstatere, at dankortet fire gange var blevet misbrugt til kontanthævning i en hæveautomat samt indkøb i Kalundborg og to steder i Holbæk til en samlet værdi af ca. 11.500 kr. Politiet kunne efterfølgende konstatere, at fordækket var skåret op med en skarp genstand. De to “hjælpsomme” mænd, der formentlig har fulgt efter kvindens bil efter hendes indkøb, blev beskrevet som: A: Mand, anden etnisk herkomst end dansk, ældre end 50 år, ca. 180 cm høj, slank af kropsbygning, rank holdning, lys i huden, kort strithår med lidt grå stænk. Skandinavisk af udseende. Talte udenlandsk, måske engelsk. Var den, der havde kontakten med forurettede. Iført pænt tøj; B: Mand, anden etnisk herkomst end dansk, 25-40 år, 180-182 cm høj, slank af kropsbygning, rank holdning, lys i huden, skandinavisk af udseende. Talte ikke så meget. Iført pænt tøj.Kørte i en stor, hvid personbil.

Lokalpolitiet i Kalundborg hører gerne fra personer, der har bemærket de to mænd i Aldi, Netto eller Rema 1000 i Kalundborg i tidsrummet kl. ca. 1245-1445 eller i Rørby-området omkring kl. 1500. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Tyveri af nummerplader / benzin mv. – Holbæk / Snertinge, Kalundborg

Kl. 1125 fik politiet en anmeldelse fra en kvindelig bilejer i Holbæk om, at begge nummerplader var blevet stjålet fra hendes bil inden for det seneste døgn. Politiet efterlyste derfor nummerpladerne som stjålne.

Kl. 1853 traf politiet en bil med de efterlyste nummerplader på en tankstation på Kalundborgvej, Snertinge. En 17-årig mand fra Jyderup havde netop tanket benzin, som han ikke havde betalt for. Den 17-årige blev derfor anholdt og opgav indledningsvist personlige oplysninger på en anden person i et håb om at slippe for diverse sigtelser. Politiet opdagede dog de forkerte personoplysning og sigtede den 17-årige for overtrædelse af disse bestemmelser i straffeloven, for tyveri af både nummerpladerne og benzin, for kørsel uden førerret til tanken i en bil, som i øvrigt ikke var hverken indregistreret eller ansvarsforsikret. Efter en kort, indledende afhøring løslod politiet den 17-årige, som senere vil blive indkaldt til endnu en afhøring med repræsentanter for de sociale myndigheder. Hans værge blev også underrettet om sagerne mod ham.

Fremstilling i grundlovsforhør – sag fra Kalundborg.

Kl. 1000 blev en 26-årig mand fra Kalundborg fremstillet i grundlovsforhør sigtet for vold mod politiet, der fandt sted tirsdag kl. 0059. Den 26-årige fængslet til den 120416. Sagen er beskrevet på døgnrapporten fra i går.

Vold mod politiet

Kl. 0047 var politiet på Klosterparkvej, hvor en beboer spillede høj musik til stor ulempe for omkringboende. Da politiet kom til stedet angreb en 26-årig mand politiet og tog kvælertag på en ene politimand. Han blev dog hurtig anholdt. Manden sigtes for vold mod politiet.

Han sidder fortsat anholdt og politiets jurister vil vurdere, om han evt. skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Der skete ingen skade på den politimand, der fik taget kvælertag.

Indbrud i perioden
Lundemarken, Kalundborg
Fr. Andersensvej, Kalundborg
Banetoften, Svebølle