Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2019/09/30 til 2019/10/08.Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2019/09/30 til 2019/10/08.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Kørsel uden førerret mv. – Egetoften, Gørlev – Kalundborg
Kl. 17.10 standsede færdselspolitiet en motorcykel, som ikke var forsynet med en nummerplade. Motorcyklen havde dermed heller ikke nogen ansvarforsikring, hvilket ikke forhindrede en 23-årig mand fra Gørlev i at køre rundt på den. Den 23-årige havde også glemt at erhverve sig et kørekort inden kørslen, så færdselspolitiet sigtede ham for de tre overtrædelser af færdselsloven.
Mand tog ophold på havn, Strandvejen, Reersø, Gørlev – Kalundborg
Kl. 19.56 fik politiet anmeldelse om, at en mand i nogle dage havde taget ophold ved havnen i Reersø, hvor han havde slået et telt op ved havnegrillen. Manden, som var spirituspåvirket og svær at forstå, havde antastet forbipasserende og tilbudt dem alkohol. Dette havde været til gene for de andre gæster på havnen. En patrulje kom frem og traf en 33-årig mand uden fast bopæl, som var spirituspåvirket, men godt kunne tage vare på sig selv. Politiet bad ham finde et andet sted at opholde sig, og manden var indforstået med at flytte næste morgen. Herefter kom ikke flere anmeldelser fra havnen om manden.
Mand fremstillet i grundlovsforhør for groft overfald – Gørlev – Kalundborg
En 32-årige mand blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk som sigtet for forsøg på manddrab på en 45-årig mand, der mandag eftermiddag i Gørlev blev udsat for et groft overfald af flere personer. Retten besluttede at varetægtsfængsle den 32-årige i 7 dage for grov vold. Retsmødet foregik for lukkede døre, så politiet kan ikke oplyse begrundelsen for rettens afgørelse. Politiet efterforsker sagen, for at få underbygget mistanken mod den 32-årige, der fortsat er sigtet for forsøg på manddrab. Efterforskningen retter sig i øvrigt mod at få identificeret medgerningsmændene og klarlagt omstændighederne i sagen i øvrigt.
Tyveri – Høng Bibliotek, Høng – Kalundborg
Kl. 10.57 anmeldte personalet på biblioteket i Høng, at pengene fra pengekassen var stjålet. Det drejede sig om et kontantbeløb mellem 5.000 og 10.000 kr., der formentlig var forsvundet under et arrangement på biblioteket onsdag aften. Politiet efterforsker nu sagen og vil gennemse videoovervågning fra stedet for at finde frem til gerningsmanden. Har man oplysninger til sagen, bedes man kontakte 1-1-4.
Færdselsuheld – Klosterparkvej / Bredkildevej, Kalundborg
Kl. 15.20 var en 19-årig mand fra Kalundborg kørt i en personbil ad Bredkildevej mod vest og videre tværs over Klosterparkvej. Under passagen af Klosterparkvej blev han påkørt af en cyklist, der kørte ad Klosterparkvej mod syd. Cyklisten var en 75-årig kvinde fra Kalundborg, som efter at have påkørt højre bagdør på personbilen væltede på sin cykel. Hun blev tilset af personalet i en tilkaldt ambulance, men var sluppet uskadt fra sammenstødet med bilen. Den 19-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af uheldet på grund af en mistanke overtrædelse af færdselslovens bestemmelser om vigepligt.
Vigepligtsuheld – Skovvejen/Bjergsted Byvej, Svebølle – Kalundborg
kl. 12.40 skete et uheld i et kryds, da en 77-årig mand fra Jyderup kørte ad Bjergsted Byvej og ud på Skovvejen, hvor han overså en bil, som kørte ad Skovvejen mod øst. Den 77-åriges bil ramte med fronten ind i højre side på personbilen, som blev ført af en 28-årig mand fra Gentofte. Ingen personer kom alvorligt til skade ved uheldet. Politiet optog rapport i sagen for at belyse omstændighederne ved vigepligtsuheldet.
Færdselsuheld med flugtbilist – Slagelsevej, Kalundborg
Kl. 10.19 kom en 75-årig mand fra Eskebjerg kørende ad Slagelsevej i nordvestlig retning i krydset Slagelsevej, Sydhavnsvej, Asnæsvej. Her kom en anden bil fra nordvest og svingede til venstre ind foran den 75-årige mand, så de to biler stødte sammen. Den ukendte part kørte fra stedet ad Asnæsvej mod nordøst uden at standse og give sine oplysninger til den 75-årige mand. Politiet leder nu efter den anden bil, der beskrives som:
En større mørk personbil, der har en skade langs højre side.
Politiet hører gerne fra personer, der har observeret uheldet eller har set en bil, der svarer til signalementet. Den ukendte fører af den anden bil bedes desuden give sig til kende til politiet for at få klarlagt omstændighederne og forsikringssagen ved uheldet.
Spirituskørsel på knallert – Lundevej, Kalundborg
Kl. 00.30 blev en 61-årig mand fra Holbæk standset på sin knallert og målt med et alkometer, der viste en promille over det tilladte. Manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og hans knallert blev taget med af politiet for at blive undersøgt nærmere for, om den var ulovlig. Efter at have fået udtaget en blodprøve på sygehuset, blev manden løsladt, og han vil høre nærmere om sagen og knallerten senere.
2 x Spirituskørsel – Svinningevej, Snertinge, Holbæk og Låddenhøj, Roskilde
Kl. 15.02 standsede politiet en 40-årig kvinde fra Kalundborg på Svinningevej, der var påvirket af spiritus under kørslen. Politiet forsøgte at teste kvinden med et alkometer, men dette var kvinden ikke i stand til. Hendes opførsel og tilstand vidnede dog om, at hun var påvirket af spiritus, så hun blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og så kørte patruljen mod sygehuset for at få taget en blodprøve. Kvinden blev løsladt kort efter, men er stadig sigtet, og hun vil høre nærmere om promillen og sin forseelse, når sagen skal afgøres.
Kort efter kl. 15.03 i en anden kommune, på Låddenhøj i Roskilde, blev en 73-årig mand fra Roskilde anholdt og sigtet for spirituskørsel. Manden blev standset, idet han førte bilen slingrende og på en måde, der bestemt ikke var betryggende for hans omgivelser. Manden var ikke i stand til at få taget en alkometertest, men hans opførsel vidnede ligeledes om, at han var påvirket. Så han blev også anholdt og sigtet for spirituskørsel. Han kørte med politiet til sygehuset for at få udtaget en blodprøve, og han blev løsladt kort efter og kørt hjem til bopælen, selvom han stadig er sigtet. Han vil også høre nærmere om sin optræden i trafikken, når sagen skal afgøres.
Indbrud i Perioden
Pilemosevej, Kaldred, Eskebjerg
Bakkendrupvej, Bakkendrup, Gørlev
Svallerup Strandvej, Svallerup, Kalundborg
Vangevej, Kalundborg
Stationsvej, Kalundborg