Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2019/09/06 til 2019/09/17.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Narkopåvirket fører uden kørekort – Kalundborgvej, Allerup – Holbæk
Kl. 22.45 standsede politiet en 32-årig mand fra Grevinge, for at lave en rutinemæssig kontrol. Føreren havde fået sit kørekort inddraget, da han ikke havde generhvervet førerretten efter en betinget frakendelse. Han var desuden påvirket af hash, så han blev sigtet og anholdt, for at få udtaget en blodprøve. Køretøjet blev ransaget og her fandt patruljen 3,4 gram hash og en peberspray, som han også blev sigtet for at besidde. Politiet beslaglagde de ulovlige effekter med henblik på konfiskation. Den 32-årige blev løsladt efter blodprøveudtagelsen, som politiet nu afventer resultatet af. Herefter vil den 32-årige høre mere i sagerne.
Spirituskørsel på knallert – Kalundborgvej, Holbæk
Kl. 16.00 blev en 65-årig mand fra Gislinge anholdt og sigtet for at køre på sin lille knallert på cykelstien, uagtet han var påvirket af spiritus over det tilladte. Han fik udtaget en blodprøve og vil høre nærmere, når resultatet foreligger.
Narkokørsel uden førerret – Fr. Andersensvej, Kalundborg
Kl. 22.53 sigtede og anholdt politiet en 19-årig mand uden fast bopæl, for kørsel i en personbil i narkopåvirket tilstand. Manden havde ikke taget kørekort. Han blev fundet i besiddelse af 1,3 gram hash. Den 19-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Med i bilen som passager var en 19-årig mand fra Kalundborg, som blev fundet i besiddelse af en halskniv. Han blev sigtet for overtrædelse af knivloven og kniven blev beslaglagt med henblik på konfiskation. Ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt førerretten af sin bil til en person uden kørekort. Den 19-årige fører vil høre mere fra politiet, når resultatet af blodprøven kommer.
Spirituskørsel – Viskingevejen, Svebølle, Kalundborg
Kl. 15.45 standsede en patrulje en knallert, der kom kørende ad Viskingevejen ud for Stationsvej. Knallerten blev ført af en 57-årig mand fra lokalområdet, som blev sigtet. Manden var anholdt, mens hans fik udtaget en blodprøve. Sagen vil blive afgjort, når resultatet af blodprøven foreligger.
Vold og tyveri – J H Petersens Alle, Kalundborg
Kl. 21.15 kørte en patrulje i Kalundborg, da de blev prajet af en ung oprevet kvinde. Kvinden, en 19-årig fra Kalundborg, forklarede, at hun havde været udsat for vold og var blevet frataget sin mobiltelefon af to kvinder, som hun kendte. Mens betjentene talte med den forurettede, kørte de to mistænkte forbi i en bil. Patruljen standsede bilen, hvor de traf to kvinder på 18 og 20 år fra Kalundborg, som kunne mistænkes for at have forøvet vold ved at slå den 19-årige med flere knytnæveslag. De to kvinder optrådte aggressivt og modvilligt over for patruljen. De blev anholdt og sigtet for vold og tyveri i forening og taget med til stationen til afhøring, men de ønskede ikke at udtale sig til politiet. Efter endt sagsbehandling blev de to kvinder løsladt, men er fortsat sigtet i sagen. Den 19-årige blev undersøgte på sygehuset, men pådrog sig ingen alvorlige skader som følge af volden. Politiet efterforsker nu sagen, for at få klarlagt hændelsesforløbet.
Færdselsuheld – Hareskovvej, Kalundborg
Kl. 17.26 skete et sammenstød på Hareskovvej, da en 80-årig mand fra lokalområdet af ukendte årsager trak over i modkørende vejbane, hvor en 69-årig mand fra Jerslev Sjælland påkørte den 80-årige, selvom han forsøgte at undvige. Bag den 69-årige kørte en 57-årig mand fra Skals, og han kørte op bag i den 69-årige ved sammenstødet. I forbindelse med sammenstødet lå der en del olie på vejen, som dog efter kort tid blev skyllet væk af regnen. Kl. 19.20 var alle biler fjernet fra vejen, så trafikken kunne køre ugeneret.
Brandundersøgelse – Sydhavnsvej, Kalundborg
Kl. 13.19 kørte politi og brandvæsen ud til en industribygning, hvorfra der kunne ses røg. Politiet assisterede brandvæsnet med at dirigere trafikken på stedet, således at bilerne ikke kom for tæt på røgudviklingen. Kl. 16.05 var politiets assistance ikke længere nødvendig, og patruljen fortsatte til andre opgaver. Politiet skal nu undersøge brandårsagen.
Indbrud i Perioden
Råes Vænge, Kalundborg