Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Kalundborg Kommune i tidsrummet 2-13. februar 2018.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Brugstyveri af bil – Havnsø, Kalundborg
Kl. 1125 så en patrulje en 38-årig mand fra Jerslev, der kørte i bil i Svebølle. Politiet standsede bilen, idet politiet var vidende om, at den 38-årige ikke havde kørekort, da han var frakendt førerretten. Det viste sig, at bilen var stjålet med rette nøgle fra en adresse i Havnsø.
Den 38-årige blev derfor afhørt og sigtet for brugstyveri og kørsel i frakendelsestiden, før han igen blev løsladt. Sagen behandles senere i retten.
Tricktyveri – Glentevej, Høng – Kalundborg
Kl. 1045 anmeldte en 78-årig kvinde fra Høng, at hun netop var blevet kontaktet af sin bank, der havde oplyst hende om, at hendes dankort var blevet misbrugt i to tilfælde til hævning af hhv. 15.000 kr. og 2.000 kr. kontant. Dankortet var nu blevet spærret, og den 78-årige kom nu i tanke om, at hun dagen før – den 060218 efter indkøb kl. ca. 1140 i et supermarked – var blevet kontaktet af en fremmed mand på sin bopæl. Manden ville gerne aflevere en pakke, som den 78-årige netop ventede på at modtage. Manden gik ind på bopælen og ud kort tid efter, da pakken ifølge ham var til den forkerte adresse. Dankortet var formentligt blevet stjålet af manden, der blev beskrevet som: A: Mand, 45-55 år, 175-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hårfarve: Sort, Hårlængde: Kort, Yderligere kendetegn: Guldtænder, pænt friseret og mørklødet i huden som en der har været på ferie., Talte: Dansk med accent,
Iført:
Mørke brun/sort læderjakke, lyse bukser, iført guldindfattede briller., Medbragte: en pakkepost. Politiet forsøger nu at få manden identificeret ud fra eventuel overvågning i supermarkedet, hvor dankortets PIN-kode formentlig er blevet afluret.
Mistænkeligt forhold – Kalundborg
Kl. 0745 var et par ude for en ubehagelig oplevelse ved Føtex i Jernbanegade. Parret sad i en bil, da der kom en ca. 50-årig mand, 170 cm høj, rødblond, bar briller, talte dansk, hen til bilen. Manden spurgte kvinden, om hendes mand var glad for sine tænder, for så ville han slå dem ud. Manden fortsatte med at råbe og skrige, da han gik fra stedet.
Fiskekutter sunket – Kalundborg
Kl. 1500 meddelte søværnet, at en kutter var sunket ud for Kalundborg havn. To fiskere var reddet ombord i andet fiskefartøj. De var begge i god behold. Søværnet og Vestsjællands beredskab undersøger nu, om kutteren lækker diesel. Politiet blev underrettet, men var i øvrigt ikke involveret i sagen.
Tricktyveri – Elmegade, Kalundborg
Kl. 1314 anmeldte en 83-årig mand fra Kalundborg, at han på vej ud efter indkøb i Kvickly kl. ca. 1100 blev fanget i svingdøren, hvor en fremmed mand pludselig blokerede for den. I forvirringen over dette uventede stop i svingdøren fik han stjålet sin pung med bl.a. kontanter og et dankort, som ifølge hans bank var forsøgt misbrugt i en hæveautomat uden held. Politiet opfatter hændelsen som et tricktyveri, hvor manden, der fik svingdøren standset, anses for at være medvirkende. Den mistænkte beskrives som: A: Mand, 40-45 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Yderligere kendetegn: Almindelig til let buttet, Iført: mørkblå/mørk thermojakke, mørk strikhue. Politiet forsøger nu at få den mistænkte identificeret ud fra eventuel overvågning i supermarkedet.
Færdselsuheld – Nørre Alle, Kalundborg
Kl. 1321 kørte en 32-årig kvinde fra Kalundborg ad Lupinvej mod syd i en personbil. I krydset ved Nørre Alle kørte hun ud på Nørre Alle og kørte her ind i siden på en lastbil, der blev ført ad Nørre Alle mod vest af en 41-årig mand fra Rønne. Han var i lastbilen trukket lidt ud mod kørebanen midte på grund af parkerede biler i vejsiden på Nørre Alle. Den 32-årige kvinde og en 17-årig kvindelig passager i personbil blev begge bragt til skadestuen i Holbæk til kontrol, men de var sluppet uden skader fra uheldet. Politiet har optaget rapport om uheldet for at kunne vurdere, om nogen skal sigtes for noget i anledning af uheldet.
Bil stjålet – biltyv anholdt – Vænget, Kalundborg
Kl. 1416 anmeldte en 36-årig mand fra Snertinge, at hans varebil netop var blevet stjålet fra Vænget, Kalundborg, hvor han skulle hente noget, som han havde glemt. I den forbindelse havde han ladet bilnøglerne sidde i varebilen, hvilket en biltyv så benyttede sig af. Politiet efterlyste straks bilen, som senere på dagen blev truffet på Ndr. Stationsvej i Slagelse med en 28-årig mand fra Kalundborg bag rattet. Sydsjællands og Lolland-Falsters politi anholdt manden, hvis sag nu behandles der. Bilejeren er blevet underrettet om fundet af bilen.
Narkokørsel – Holbækvej, Kalundborg
Kl. 1635 anholdt og sigtede politiet en 24-årig mand fra Store-Fuglede for kørsel i narkotikapåvirket tilstand i en personbil. En narkometertest indikerede, at den 24-årige var påvirket af cannabis, hvorfor han fik udtaget en blodprøve til nærmer undersøgelse for euforiserende stoffer.
Indbrud i perioden
Charlottevej, Høng