Kom og hyg dig med at plukke druer. Vi plukker fra kl 10 – 17 og slutter dagen af med et glas vin.
Sådan kommer du med i vinmarkerne
Hvis du har lyst til at hjælpe til med at plukke druer og mærke den hyggelige stemning, kan du sende en mail til Betina på betina@dyrehojgaard.dk. Du skriver blot Plukkeliste dit navn og dit mobilnummer. Du kan også tilmelde dig “Plukkerlisten” ved at sende en SMS 5082 3713, skriv blot Plukkerliste og dit navn. Så kommer du med ud i vinmarkerne.
Alle på Plukkerlisten modtager hver dag en SMSbesked om hvilket klokkeslæt, der startes den følgende dag.
Perioden fra torsdag den 3. oktober og cirka frem til udgangen af oktober, ser ud til at blive fyldt med muligheder for at være med – når det er tørvejr!
Der er brug for mange hænder, så tag endelig din nabo med – alle er velkomne
Du behøver ikke at kunne hjælpe i hele dage eller x antal timer, du byder bare ind med det du kan. Det er også rigtig dejligt, når der kommer nogen fra arbejde sidst på dagen, der lige kan hjælpe til med det sidste. Det bringer frisk energi til alle dem, der er startet tidligt og nu sidst på dagen er blevet dejligt trætte af al den friske luft.
Alle kan være med uanset fysikken
Hvis du ikke helt har fysikken eller helbreddet til at deltage i plukkearbejdet, så er der alligevel mulighed for at komme og hjælpe og blive en del af den hyggelige stemning i vinmarken. Plukkerne plejer at spise mindst en bradepandekage om dagen, og du skal være hjertelig velkommen til at komme og hjælpe med for eksempel at bage.